18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

French Open dag 3

Efter et skuffende nederlag til Mayer igår må vi op på hesten igen.

Claus og undertegnede har i alt 3 analyser ude til dagens kampe.

Dagens program:


Center Court
Det unge stjerneskud Gasquet kommer på banen mod Hollandske Wessels. Wessels overraskede i 1.runde mod Mello, men her bør festen stoppe grundet klasseforskel.

Nadal møder derefter Malisse fra Belgien. En kamp, hvor Nadal højst sandsynligt vinder, men kan Malisse få ordentligt gang i sit spil får vi en seværdig kamp.

Court Suzanne Lenglen
Grosjean som er det andet franske håb, var overbevisende i sin første kamp mod Monaco. Han møder en slidt Sanguinetti, der var ude i en gigantisk 5 sæts kamp i sin første runde. Der bør ikke være tvivl om udfaldet her.

Federer møder bagefter Almagro. Almagro har stort potentiale på grus og det bliver sjovt, at se om det kan drille den totalt overlegne Federer.

Court 1
Henman mod Horna
Det lyder som en sikker Henman sejr, men Horna må man ikke undervurdere på grus. Henman vinder formentlig, men Horna kan nok sætte lidt grus i det engelske maskineri under kampen.

Patience mod Ferrer
Ferrer skulle lige igang mod Vanek og så kørte det ellers for ham. Patience vandt sin kamp mod landsmanden Simon. Hvis Patience kan ridde på en bølge igen og få det franske publikum op i 6.gear kan vi få en tættere kamp end bookmakerne forestiller sig. Ferrer er i mine øjne ikke så etableret spiller endnu, at han har rutinen til, at køre over en spiller som Patience (se analyse)

Court 2
De har smidt sidste års vinder, Gaston Gaudio helt ned på bane 2. Det skyldes formentlig modstanderen som hedder Tursunov. Tursonov kan ikke spille på grus og Gaudio bør flå denne russer levende.

Serra vs Stepanek tager over. Ikke lige to publikumsmagneter, men for mig to interessante spillere. Serra var uhyggeligt overbevisende mod Pavel. Han møder Stepanek, der er i en markant udvikling. Stepanek bør vinde denne kamp, men Serra skal man ikke undervurdere.

Court 3
Mantilla mod Novak
Totalt åben kamp, hvor jeg ikke tør udtale mig om udfaldet. Begge har rutinen og de har nogenlunde samme niveau på grus. Dagens mest oplagte 5 sæts kamp. Det eneste alternativ jeg kan se er et totalt nedbrud fra Mantillas side, hvilket ikke er første gang.

Court 5
Tipsarevic var ude i Hrbaty rutchebanen i 1.runde. Tipssarevic førte 4-0 i femte sæt, kom derefter ned 4-5 og 0-40, men vandt alligevel 8-6. Sådanne kampe får man kun mod den hamrende ustabile Hrbaty. Tipsarevic møder kvalifikanten Vicente (se analyse)

Court 6
Chela vs Hanescu (se analyse)

Behrend vs Gonzalez ses senere på denne bane. Behrend er en sydlandsk udseende tysker, der har grus som sit bedste underlag. Han kan nogle gange lave overraskende resultater. Gonzalez er denne seværdige hårdtslående Chilener, der dog har nogle mentale udfald. Derfor tror jeg han kunne tabe sæt i dag. At sælge 3-0 i sæt Gonzalez på betfair er måske ikke verdens dårligste ide.

Court 7
Nalbandian vs Berdych
Nalbandian er stadig outsider til titlen, men hans manglende mentale balance gør ham yderst farlig at spille på. Berdych har stort potentiale, men det er formentlig alligevel ikke nok til at slå Nalbandian.

Moya vs Vik
Respekt for alle på touren, men Robin Vik skal Moya slå på den hårde måde. Der bør ikke være noget, at komme efter i denne kamp.

Court 16
Ancic vs Hernandez
Jeg har stor tiltro til Ancic i denne turnering. Han ligner en mand med stor spille lyst og i Hamburg lige inden denne turnering var han i en kvartfinale. Hernandez der er kompetent på grusunderlaget bør ikke kunne true super Mario.

Court 17
Søderling vs Lee
Søderling har en imponerende psyke. Var nede 02 i sæt mod Verdasco og vandt alligevel 3-2 i sæt. Den unge svensker er bedst indendørs på grund af hans store serv, men han kan åbenbart også på grus. Det er set før i år, men han har nogle gange svært ved, at følge op på en sejr. Søderling er stor favorit hos bookmakerne. Lee kommer efter en marathon kamp mod Calatrava, og der kunne nok spores noget træthed hos Lee, da kampen foregik over 2 dage.
Sejr til Søderling, men absolut ikke så sikkert som bookmakernes odds indikerer.


Klaus ATP

15 Kommentar

Tilføj kommentar