18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

French Open dag 1

Ventetiden er ovre, klokken 11.12 bliver den første bold slået på Roland Garros, hvis vejrguderne ikke er imod os.

Federer og Gaudio entrerer center court og det bliver med to 3-0 sæt sejre.
Hvis Gaudio fortsætter hans "mærkelige" spil kunne Benneteau evt. få et sæt

På Suzanne Lenglen spiller Grosjean den første kamp. Min analyse siger Grosjean og han skal også vinde denne kamp. Eneste ulempe er, at det er en formiddags kamp uden et fyldt stadion samt betingelserner er tunge i Paris på nuværende tidspunkt.
Gasquet overtager banen senere for, at vinde sin første kamp i French Open....Gasquet er hot for tiden og alle regner med, at han og Nadal mødes i 3.runde.

Court 1 får æren af Nadal, der som favorit til turneringen vil tiltrække megen opmærksomhed. Lars Burgsmuller er en harmløs modstander og hvis Nadal fortsætter hans afklapsning af middelmådige spillere, kan Burgsmuller se frem til nogle æg.
Llodra mod Gonzalez tager derefter over og jeg kunne godt forestille mig, at Llodra kunne tage sæt fra chileneren.
Gonzalez har vist svaghedstegn og har nogle mentale udfald. Dette kan en snu Llodra udnytte og evt. tage et sæt. Der kunne man sælge 3-0 i sæt på betfair, derved har man alle andre resultater.

Court 2
Albert Martin skal overraske for os gamblere. Tror det en ekstra fordel, at det ikke er center court de spiller på og det er en formiddags kamp. Det kunne fjerne endnu mere inspiration fra den tennis mætte Carlos Moya. Vi håber :-)
Luis Horna møder senere på court 2 "Agassi dræberen" fra 2004, Jerome Haehnel.
Det bliver en spændende kamp og der vil være forventninger til den unge franskmand.

Court 3
Eendnu en franskmand Ascione mod gode gamle Sanguinetti. Ascione er begrænset, derfor tror jeg faktisk Sanguinettis rutine og solide grundspil kunne give italieneren sejren.
To etablerede spillere overtage arenaen senere: Chela vs Schuettler
Skal Schuettler fortsætte det elendige år eller vil han endelig vise noget. Det bliver svært mod en inspireret Chela, der har French Open som er sæsonens helt store mål.

Court 4
Almagro vs Kohlschreiber lyder ikke som en publikumsmagnet, men spanieren Almagro er en meget interessant spiller, der slog Safin tidligere på året. Det er Kohlschreiber ikke, derfor skal Almagro vinde for turneringens skyld.
Novak vs Phau overtager og mon ikke Novaks rutine giver ham sejren i denne første runde kamp. Jeg formoder dog, at han får mere modstand end forventet, derfor kunne jeg godt fristes til, at sælge 3-0 sæt Novak på betfair. Phau er ikke noget stjerne navn, men har et vist niveau, så han kunne "stjæle" et sæt fra Novak

Court 5
Ancic, som jeg forventer meget af, starter på banen mod det ubeskrevne blad Marcos Daniel. Daniel er gået igennem kvalen, men Ancic har spillelyst for tiden og var god i Hamburg, derfor vinder Ancic forholdsvis stort.
Ferrer som Gaudio sikkert har mareridt om, spiller bagefter. Ferrer slog Gaudio 61 60 fornylig og de er i samme halvdel. Derfor håber Gaudio på Vanek kan slå Ferrer, men det har han ikke format til. Forholdsvis sikker Ferrer sejr.

Court 6
Srichaphan vs Stepanek. Stepanek er under enorm udvikling og han er alsidig. Derfor forventer jeg også en del af ham i French Open. Srichaphan er ikke kompentent nok på grus til, at presse ham.
Nalbandian vs Baghdatis er en meget interessant kamp. Nalbandian er ved, at komme tilbage på sporet og han skal regnes som en trussel for favoritterne. Baghdatis er det unge talent, der dog ikke er god nok på grus til at presse argentineren seriøst.

Court 7
Pavel mod Serra kan nok ikke fylde et stadion, men det er altid spændende, at se hvordan Pavel spiller. Han har potentialet til, at nå langt og har da også været i kvartfinalen. Serra er en forhindring, der skal overståes smertefrit.
Brezicki har overtaget pladsen fra en skadet Starace, hvilket nok ikke har givet Henman søvnløse nætter. Walk Over for briten.

Court 8
Berdych tager imod Morrison fra USA. Berdych bør vinde qua hans potentiale, der er større end amerikanerens. Man ved dog aldrig med Berdych og at han smider minimum et sæt er ikke utænkeligt.
Tursonov mod Koubek. Den unge russer, der slog Marat Safin i Wimbledon har ikke vist meget siden. Han møder Koubek, der har været både skadet og har haft karantæne på touren grundet doping. En kamp, hvor det bliver spændende, at se om Koubek for alvor er på vej tilbage.

Court 9
Wessels mod Mello er en kamp mellem to meget forskellige typer. Wessels kan med sin store serv formentlig hente nogle point, men Mello har et bedre grundlinie spil og generelt bedre på grus, derfor bør han vinde.
Lee vs Calatrava. Den tyskfødte spanier Calatrava har været en stor skuffelse i karrieren, men han har dog glimtet engang imellem. Lee er ikke den fødte grusspiller så elendig vs elendig ....

Court 10
Robin Vik vs Kevin Kim....oplagt hvorfor denne kamp er på en outside court :-) Vik er gået igennem kvalen og møder Kevin Kim fra USA.
Kim er ligesom de fleste amerikanere overfølsom overfor grus, derfor kunne Vik godt fortsætte sin kortvarige succes i French Open
Christophe Rochus møder tyske Behrend senere på denne bane. Christophe har altid stået i skyggen af sin lillebror Olivier Rochus, men for et par uger siden skete der noget. Christophe nåede kvartfinalen i en Super 9, hvilket var en kæmpe præstation.
Tyske Behrend er god på grus, men fortsætter Christophe stilen, så vinder han.

Court 11
Hernandex mod Gimeno-Traver. Hernandex har en godkendt kaliber på grus. Traver er ukendt, men vist godkendt spil i kvalen. Giftig kamp at spille på.
Hanescu mod Tabara får æren af at spille senere på banen. Hanescu har grusniveauet til, at slå Tabara, men Tabara har en evne til at drille mange spillere i Grand Slam. Slog blandt andet Mardy Fish i US Open.

Court 14
Armanda mod Vicente. Vicente er spændende. Den klassiske spanske grusspiller, der er gået igennem kvalen har fået en overkommelig lodtrækning. Derfor bør vi se Vicente videre.
Mantilla som spillede en af de bedste kampe i sidste års French Open mod Marat Safin tager imod Tomas Zib bagefter. Mantilla svinger gevaldigt og samtidig har Zib forbedret sit spil markant det seneste år. Det kunne ligne en 5 sæts kamp, selvom Mantilla er stor favorit hos bookmakerne.

Court 16
Hrbaty er skubbet helt ud på bane 16. Det skyldtes nok at modstanderen hedder Tipsarevic. Hrbaty skal vinde denne kamp.
Søderling skulle have mødt Federer på et fyldt center court stadium. I stedet meldte hans gode ven Joachim Johansson afbud og nu møder han Verdasco. Opgaven er dog stadig uoverkommelig for svenskeren. Verdasco er giftig på grus, men hvis svenskeren får gang i serven kunne han presse spanieren.
Tvivler dog på, at det er nok til at vinde.

Court 17
Malisse mod Fish. Fish har ikke vundet en kamp på grus på atp touren siden maj 2003. Malisse ynglingsturnering er French Open og selvom han har været ude i et stykke tid grundet karantæne bør han vinde denne kamp.
Lokal opgør i det franske slutter bane 17 denne mandag. Gilles Simon vs Patience ligner en 5 sæt kamp, hvor den med den stærkeste psyke vinder.


Håber det gav et lille indblik i dagens kampe.

Klaus ATP

30 Kommentar

Tilføj kommentar