18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Freiburg - Koblenz over 2.5

Så er det blevet tid til sidste runde i 2. Bundesliga efter en hektisk afslutning på Bundesligaen idag, hvor mesterskabet strøg til Stuttgart. Det var der næppe mange, der havde troet inden sæsonstart.

Freiburg har haft noget af en op og ned sæson. Ved vinterpausen lå Freiburg side om side med dagens modstander Koblenz lige over nedrykningsstregen. Men efter nytår er det gået støt fremad og Freiburg har hentet 38 points i 16 kampe, hvilket er meget imponerende. Freiburg ligger pt. på den utaknemnemlige 4.plads, som ikke giver adgang til Bundesligaen. Freiburg har dog kun sig selv at takke for det, da de smed 3 points væk i deres sidste hjemmekamp mod upåagtede Paderborn. Freiburg har dog stadig chancen for oprykning, hvis:

1) Freiburg vinder, Duisburg taber eller spiller uafgjort

2) Freiburg spiller uafgjort, Duisburg taber

3) Freiburg vinder, Hansa Rostock taber

4) Freiburg vinder med mindst 3 mål, Hansa spiller uafgjort

Freiburgs modstander Koblenz har intet at spille for i denne kamp. De klarede nemlig frisag på falderebet ved at vinde deres seneste 3 kampe i rap og dermed slippe væk fra nedrykningen. Al motivationen ligger derfor hos Freiburg, som helt sikkert vil forfølge deres chance, da det slet ikke er umuligt, at enten Hansa eller Duisburg vil smide points i deres hjemmekampe. Både Hansa og Duisburg spiller på hjemmebane og begge mod modstandere, som kæmper hårdt for at undgå nedrykning.

Freiburg vil helt sikkert gå efter at vinde så stort som muligt. Helst med mindst 3 points i tilfælde af, at Hansa kun får uafgjort, så vil Freiburg nemlig have en bedre målscore og rykke op.

Kampen er også afskedskamp for Volker Finke, som har været træner for Freiburg i 17 år, så der er lagt op til en kanonfest, hvis det lykkes træneren at få den oprykning, som var så langt væk i vinterpausen. Spillerne og publikum vil under alle omstændigheder sørge for at tage afsked med Finke med maner og der vil uden tvivl være høj stemning på lægterne til sæsonens sidste kamp mod nyoprykkerne fra Koblenz.

I Freiburgs hjemmekampe er scoringssnittet på 3.13. Freiburg har spillet over 2.5 i 9 ud af 16 hjemmekampe. Ikke så imponerende. Dog hører det med til historien, at Freiburg spillede under i 5 af deres første 6 hjemmekampe. Dermed har Freiburg spillet over 2.5 i 8 ud af deres seneste 11 kampe.

Koblenz har spillet over 2.5 i 9 ud af 16 udekampe og har et scoringssnit på 2.94 pr. udekamp. Koblenz har ramt målformen på det seneste og har en målscore på 7-2 i deres sidste 3 kampe, som altså gav 3 sejre og overlevelse i den næstbedste række.

Jeg tror vi vil få et toptændt Freburg mandskab og publikum at se. De vil gøre alt for at vise den sidste respekt til Volker Finke og tage afsked med trænerikonet med en underholdende storsejr over oprykkerne Koblenz, som har absolut ingenting at spille for. Om det så bliver nok til oprykning er en anden sag, da det ikke kun ligger i hænderne på Freiburg. Dog ser jeg lyst på Freiburgs muligheder, da hverken Hansa eller Duisburg har været skræmmende hjemme. Hansa er 8-5-3 og Duisburg er 7-5-4. Og både Hansa og Duisburg møder modstanderne, der kæmper hårdt for at undgå nedrykning.

Jeg tror vi får mindst 4 mål her.

Over 2.5 giver odds 1.55 hos betfair
Over 3.5 giver odds 2.35 hos betfair

Tilføj kommentar