18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Freiburg-Hannover 96 (21/04)

Freiburg (8), der ikke kan nå de europæiske pladser, tager imod Hannover 96 (4), der skal forsøge at lægge pres på Bayerns Champions League-plads.

Stor motivationsforskel? Ja, men gæsterne mangler deres to bedste spillere, som er afgørende for at det succesfulde kontraspil kan fungere.

Freiburg er desuden ret fokuserede på en solid defensiv, og det kan blive svært for Hannover, at etablere kontraspillet mod et hold der ikke er særligt boldbesiddende.

FREIBURG
Februar og marts var to dårlige måneder der reelt betød, at man udspillede sin chance for europæiske pladser. Det har dog været en godkendt sæson for Freiburg uanset; bare det at man har en spiller med i topscorerkampen er historisk.

I seneste runde var man på besøg i Dortmund hvor man tabte 3-0, men før det havde man klaret 3-2 mod Hoffenheim og 1-1 ude mod Mainz. Så selvom motivationsfaktoren ikke har været stor, har man alligevel hentet lidt resultater på det seneste.

Topscoreren Papiss Cissé er igen kommet i form og har scoret tre gange i de seneste fire kampe.

HANNOVER 96
En forrygende sæson for Hannover, der ser ud til at ende med en europæisk plads. Spørgsmålet er så om det bliver Champions League eller Europa League. Uanset hvilken, kan holdet se sig meget tilfredse med denne sæson, og selvom CL vil være størst pengemæssigt, er jeg ikke i tvivl om, at det vil være en alt for stor mundfuld for 96'erne. Måske vil deres gode kontraspil kunne begå sig i EL, men lege med de helt store kan man ikke endnu.

Slomkas taktik er klokkeklar; man sidder afventende og dybt og slår til på kontra. Det har virket til perfektion med to-tre spilstationer inden bolden lå i modstanderens net; hele 14 mål er scoret på et kontraangreb der varede under 10 sekunder.

To spillere er i dén grad afgørende for at kontraspillet fungerer; Sergio Pinto, der fordeler spillet på midten og hurtige Ya Konan, der enten står for afslutningen eller er sidste spilstation inden Abdellaoue som targetman putter den i nettet.

Både Pinto og Ya Konan har karantæne til dagens kamp.

Én kamp denne sæson har begge været ude samtidig: da man var på besøg hos Køln, hvor man måtte rejse hjem med et 4-0 nederlag.

Hannover har haft et godt forår, men man har ikke vundet ude i de sidste tre kampe. Senest blev det til 0-0 i HSV, i en kamp hvor man dog havde chancerne til at tage de tre point.

TRUPNYT
Freiburg må undvære Felix Bastians (back - fast), Yacine Abdessadki (m - fast, skadet på det seneste) og Johannes Flum (m - res).

Baumann - Mujdza, Krmas, Toprak, Butscher - Schuster - Caligiuri, Rosenthal, Makiadi, Putsila - Cissé

Udover Pinto (m - fast) og Ya Konan (a - fast) kan man stille i stærkeste opstilling. Carlitos og Schlaudraff overtager pladserne, men det er nu stadig en klar svækkelse.

Zieler - Cherundolo, Haggui, Pogatetz, C. Schulz - Stindl, Schmiedebach - Carlitos, Rausch - Schlaudraff, Abdellaoue

ODDS
1: 2,67 (Pinnacle)
X: 3,51 (Pinnacle)
2: 2,85 (Unibet)

Over 2,5: 2,05
Under 2,5: 1,90
Denne tråd er relateret til Freiburg - Hannover 96

Tilføj kommentar