18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Frederikshavn White Hawks-Rødovre Mighty Bulls (23/03)

Mike Larsen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Semifinale-serie, 3. kamp (bedst af 7), 1-1 i kampe.

Frederikshavn mod Rødovre er en nyklassiker i dansk ishockey på trods af den store afstand mellem byerne. De to klubber har spillet mange vigtige kampe mod hinanden de seneste 5 sæsoner, og nu mødes de igen, i en vigtig semifinale.

Frederikshavn sejrede sikkert i 1. kamp på hjemmebane, hvor Rødovre fik en del udvisninger, og så var Frederikshavn alt for stærke. I torsdags var det så Rødovre, der havde hjemmebanen, og igen sejrede hjemmeholdet sikkert. Rødovre havde afgjort kampen i løbet af de første 20 minutter, hvor man var foran med 4-0. Det endte med en sejr på 5-1 efter en nordjysk reducering i 2. periode.

Begge hold stiller i stærkeste opstilling. Det betyder, at man kommer til at spille med alle 4 kæder i kampen, da dette er den 3. kamp på bare 5 dage, og det trækker tænder ud.

Frederikshavn får typisk en del powerplay på hjemmebane i starten af kampene, og det har man været gode til at udnytte i slutspillet, og derfor har man haft en solid føring, når udeholdet er begyndt at få deres overtal og dermed score mål.

Odds 1,72 for min. 5 mål i kampen virker for mig som det bedste spil på kampen, når man kigger på, at Rødovre sandsynligvis får en del udvisninger i kampen, og Frederikshavn har været stærke i overtal dette slutspil. I den første kamp i serien endte det også med, at Rødovre fik en del friløbere grundet offensive backs.

CV: 65-18-17

Tilføj kommentar