18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Frankrig Le Championnat

Elendig weekend i det franske med 1 rigtigt tip ud af 3. Strasbourg cruisede sikkert hjem, men Lille tog nok engang fusen på mig - og så viste Lyon desværre mesterspil mod Monaco. Til gengæld fik jeg forhåbentlig en del til IKKE at spille på Bordeaux - men en info-analyse tæller jo ikke på tb´en... Nu vil jeg analysere mine fejl - og satser på at komme stærkt igen i den kommende weekend.

SPÅDOM + GENNEMGANG:

Forventet placering i 2003/2004 – spådom baseret på sidste sæson, på nyindkøb samt på en knivsspids gutfeeling (i parantes sidste sæsons slutplacering):

(Spådommen var plastisk, indtil sæsonen blev fløjtet i gang; Derefter er den blevet stående - til eventuel spot og spe).

1-3:

Marseille (3): Fremragende hjemmebane, stærkt forsvar – men elendigt angreb. Sådan så det ud i sidste sæson. Men med indkøbet af egyptiske Mido og Guingamps topscorer, Drogba, ser det godt ud, også offensivt. Og selv om gamle Leboeuf er gået på aftægt i Quatar, er forsvaret stadig solidt - og det har fået Philippe Christanval fra Barcelona. Midtbanen har fået den tjekkiske landsholdsmand Vachousek, senegalesiske N´Diaye - og styrkes muligvis endda med midtbanetroldmand Gallardo fra Monaco. Følgende marginalspillere forsøger man at slippe af med: Bakayoko, Chapuis, Dahou, Delfim, Marsiglia, Meïté, Olembe, Sakho, Swierczewski, Tuzzio. Marseille skal spille CL-kvalifikation.

Lyon (1): De sidste 2 års mestre kan gøre det igen-igen. Ganske vist er målkonge Anderson taget til Spanien, men man har stadig Govou (dog skadet i cirka en måned), Viale og Luyindula. Desuden ønsker man Viduka, Mutu, Wiltord, Kovacevic eller Moreira. Den i forvejen skræmmende midtbane er forstærket med Essien og Malouda, og forsvaret med Reveillére. Skal spille CL. Lyon vandt i øvrigt Supercuppen: 2-1 over Auxerre.

PSG (11): Pariserne havde en meget skidt sæson, hvor selv UEFA-pladsen glippede – og pokalfinalen blev tabt. Og nu har man sagt farvel til ligaens største profil, Ronaldinho. Men det er ikke entydigt skidt, Ronnie-drengen havde det for let i den franske liga og kunne kun sætte sig op mod de store hold. Nu får man måske mere balance på holdet. Angrebet styrkes kolossalt med måltyven Pauleta. Man har også anskaffet Nice-topscorer Diawara samt det unge talent Reinaldo, men ønsker endnu en angriber – og efterspørger klassefolk som Wiltord og Henri Camara. I forsvaret har Pochettino - og mindre vigtigt, Domi - sagt farvel, men til gengæld har man fået Pierre-Fanfan og Cubilier fra Monaco. Og Heinze, efterspurgt af Real Madrid, bliver. Midtbanen har fået Mbami og Hakan Yakin. Desuden prøver man at få fat i Portos Deco. Min optimisme mht PSG skyldes især den nye træner, Halilhodzic, der er lidt af en mirakelmager – og kun kan gøre det bedre end hidsige Fernandez.

4-7:

Monaco (2): Pyha, det var tæt på. Monegaskerne var faktisk tvangsnedrykket pga dårlig økonomi, men en appel og en økonomisk opbakning fra bl.a. prins Albert, gav klubben en chance. Man har dog stadig temmelig bundne hænder mht indkøb og løn, og det er forbavsende, at man har kunnet holde på stort set alle de fremragende spillere – såsom Rothen, Guily, Nonda (ligatopscorer) og Prso. Den eneste klassemand, der har sagt farvel, er forsvarer Marquez, og man har fået en god erstatning i argentineren Ibarra. Væk fra forsvaret er dog også Pierre-Fanfan, Jurietti og Cubilier - men de var marginalspillere. På midten er kommet Cissé fra PSG, mens marginalspiller Farnerud er væk. Til angrebet har man købt Metz-topscoreren, stortalentet Adebayor. Hvis man kan holde sammen på holdet, ser det godt ud. Troldmand Gallardo meldes på vej væk, måske til Marseille, men han har alligevel aldrig været populær hos Dechamps. Skal spille CL pga andenpladsen - men vandt i øvrigt også ligacuppen. Den mangeårige præsident Campora har i øvrigt lige forladt posten.

Bordeaux (4): Man har mistet topscorer Pauleta og midtbanekreatør Savio. De 2 vigtigste spillere... Desuden forsvarsspilleren Afanou. Men i angrebet har man fået en brasiliansk målsluger i Deivid da Souza, og både midtbane og forsvar har fået tilført gode kræfter. Forsvaret Pochettino fra PSG, Jurietti fra Monaco og Alicarte fra Ajaccio, midten Riera fra Mallorca. Desuden ønsker man at købe kantangriberen De Pedro fra Real Sociedad). Holdet vil sikkert blive undervurderet. Skal spille UEFA-bold.

Auxerre: (6): Liverpool m.fl. har savlet efter Auxerres fremragende forsvar, men Méxes, Boumsong, Jaurés, etc tager sandsynligvis endnu en sæson i Auxerre. Det samme gør målsluger og hurtigløber Cissé. Man har kun mistet Fadiga, der har fået konstateret en hjertefejl. Det skal dog siges, at såvel Kapo som Faye, begge vigtige midtbanefolk, meldes på vej væk. I givet fald bliver det svært for eenmandshæren Cissé. Også selv om midtbanemanden Kalou er hentet i Feyenord. I givet fald bytter Auxerre og Sochaux plads i denne spådom. Auxerre spiller UEFA-bold som følge af pokalsejren over PSG.

Sochaux (5): Lidt overraskende femteplads – og dermed UEFA-bold - men en ubesejret hjemmebane betyder en del... Ikke de store udsving, mandskabsmæssigt; 2 forsvarere – Saveljic og Chedli – væk. De erstattes af Paisley og Diawara. Anfører Pedretti er meget efterspurgt, men forventes at blive i klubben i denne sæson. Dermed bør klubben kunne spille med om UEFA-pladserne igen. Især hvis Auxerre må sige farvel til diverse profiler.

8-9:

Nice (10): Startede sidste sæson forrygende – lå nr et til jul – men blev træt og gik ned til sidst. Har formået at holde fast i alle nøglespillere – bortset fra topscorer Diawara, der er gået til PSG. Men måske vil PSG alligevel ikke bruge ham, og så står Nice parat... Og ellers har man indkøbt Laslandes som en udmærket erstatning. Bliver især interessant at se, om forsvaret er lige så bomstærkt i år. Blev slået ud i Toto-kvartfinalen af Werder Bremen.

Lens (8): Forrige sæsons toer fik kun en ottendeplads – bl.a. pga talrige skader, men også pga spillersalg. Forsvaret har mistet Camara, og angrebet Vareilles. Angrebet har til gengæld fået Rodrigues fra Ajaccio, og hvis landsholdsangriber Moreira ikke sælges, ser det ikke helt skidt ud.

10-12:

Guingamp (7): Slået ud i Toto-kvartfinalen, så nul UEFA-bold til sidste sæsons overraskelse, der især havde en fantastisk slutspurt. Men man har sagt farvel til topscorer Drogba, og selv om Goussé fra Troyes, André fra Nantes og Dagano fra Genk er habile folk, er der altså klasseforskel. Desuden er angriber Saci og midtbanemand Malouda væk. Forsvarsspilleren Fabbri er draget hjem til Argentina, hvorfra til gengæld er kommet Fuentes. Den schweiziske landsholds-midtbanemand, Cabanas, er kommet til.

Nantes (9): Nantes har stadig en chance for UEFA-bold via Toto-cuppen, hvor semifinalen foreløbig er nået. Men holdet er svækket betragteligt, med salget af Djemba-Djemba, André og Moldovan. Indkøbt er - tjah hvem? Marginalangriberen Ahamada fra Bastia...

Bastia (12): Gode hjemme, dårlige ude. Sådan fortsætter det nok for korsikanerne. Silvestre og Vignal er væk i forsvaret, der til gengæld har fået Saveljic. Angrebet har mistet Laslandes og Ahamada, men fået Nee. Problemet for Bastia består i at erstatte klubbens bedste mand, midtbanemand Essien, der er gået til Lyon. Den defensive midtbanemand, Diarra, hentet i Le Havre, er i hvert fald næppe en fuldgod erstatning, lige så lidt som Cauet fra Como. Dan Pedersen? Jeg ved faktisk ikke, hvad pokker der er blevet af med denne engang så fremragende og lovende boldspiller. Kun, at han ikke længere figurerer i Bastias spillertrup. Kan nogen hjælpe?

13-15:

Strasbourg (13): Midterhold, solide hjemme, det modsatte ude. Angrebet har mistet Bagayoko, men fået Niang. Ismaël er væk, men 2 svenskere er ankommet, midtbanemand Farnerud fra Monaco og wingen Dorsin fra Djurgården.

Lille (14): Ikke det store at melde, bortset fra, at midtbanemændene N´Diaye, D’Amico og Bonnal er væk. Forsvarsspiller Abidal er hentet i Monaco. Mikkel B. optræder ikke længere i truppen - har fået fri transfer.

Toulouse (oprykker): Spændende at følge sidste sæsons L2-vindere, der blandt andet tæller 20 måls-angriberen Faure. Toulouse har ikke plyndret sidste sæsons nedrykkere for rutinerede Championnat-spillere, men forlader sig mest på eget talent. I udlandet har man dog hentet Da Silva og Ocokoljic, til henholdsvis offensiv og defensiv.

16-20:

Ajaccio (17): Korsikanerne har mistet Alicarte i forsvaret, men til gengæld fået Danjou fra Troyes og en algerisk landsholdsspiller, Zarabi. Angrebet har mistet Esnaider, men fået Bagayoko. På midten er Bonnal kommet til.

Montpeller (16): Den japanske landsholdsspiller Hiroyama (den første japaner i den franske liga!) skal forstærke midtbanen, der til gengæld mister Barbosa. I angrebet er Guei væk. Desuden er anfører Mezague væk på ubestemt tid efter et alvorligt biluheld. Montpellier får det svært – igen.

Rennes (15): Det gør Rennes også – uden træner Halilhodzic, der er draget til hovedstaden.Desuden har man mistet stortalentet Escudé i forsvaret – der dog har fået Ouaddou som erstatning. På midten er Barbosa kommet til fra Montpellier.

Le Mans (oprykker): Le Mans har holdt fast i topscorer Cousin – og købt rutine i form af midbanemanden fra Lille, D’Amico, Sedan-forsvarer Capron – og gode, gamle Dan Eggen. Men får det utvivlsomt svært alligevel.

Metz (oprykker): Metz fik kun en enkelt sæson i L2 – og er nu tilbage, hvor det er sjovt. Men sjovt bliver det næppe for Metz, nu hvor Monaco har købt topscorer Adebayor. Også selv om Pape Thiaw er indkøbt som erstatning, og selv om Guingamps ikke uefne Saci også er dukket op. Man håber desuden at kunne købe Marseilles overskuds-angriber, Bakayoko.


KØB/SALG – overblik ved sæsonstart:

Ajaccio
Ny træner: Bijotat (i stedet for Courbis)
Fra: Alicarte (f - fast), Esnaider (a - fast),
Til: Danjou (f), Zarabi (f), Bagayoko (a), Bonnal (m)

Auxerre
Fra: Fadiga (m - fast), Faye (m - fast)
Til: Kalou (m)

Bastia
Fra: Essien (m - fast), Ahamada (a - marginal), Laslandes (a - fast), Silvestre (f - fast), Vignal (f - fast), Billy (f - marginal)
Til: Saveljic (f), Diarra (m), Cauet (m), Nee (a), Hadji (m), Hugues (), Jacmot ()

Bordeaux
Fra: Pauleta (a - fast), Savio (m - fast), Afanou (f - fast), Smertin (m - fast)
Til: Deivid da Souza (a), Pochettino (f), Alicarte (f), Jurietti (f), Riera (m), Vukomanovic (m)

Guingamp
Fra: Drogba (a - fast), Saci (a - fast), Malouda (m - fast), Fabbri (f - fast)
Til: Goussé (a), André (a), Dagano (a), Fuentes (f), Laspalles (f), Cabanas (m), Tchomogo (a),
Skader: Bardon (a - fast) (indtil november), Bah (m - marginal) (indtil januar)

Le Mans
Fra:
Til: Capron (f), Eggen (f), D’Amico (m), Radu (),

Lens
Fra: Camara (f - marginal), Vareilles (a - marginal), Pedron (m - marginal), Sibierski (m - fast)
Til: Rodriguez (a), Barul (m), Delporte ()

Lille
Fra: D’Amico (m - fast), Bonnal (m - fast), N’Diaye (m - fast)
Til: Bodmer (f)

Lyon
Fra: Anderson (a - fast), Laville (f - marginal), Chanelet (f - marginal), Montoya (f - marginal), Balmont (m - marginal), Hauw (m - marginal), Née (a - marginal)
Til: Réveillère (f), Essien (m), Malouda (m),
Skader: Govou (a) (indtil september), Delmotte (f ) (indtil september)

Marseille:
Fra: Leboeuf (f - fast), Tuzzio (f - marginal)
Til: Drogba (a), Mido (a), Christanval (f), N’Diaye (m), Vachousek (m), Beye (f)

Metz
Fra: Adebayor (a - fast), Bastien (m - fast), D’Amico (m - fast)
Til: Pape Thiaw (a), Saci (a)

Monaco
Fra: Marquez (f- fast), Pierre-Fanfan (f - marginal), Cubilier (f - marginal), Farnerud (m - marginal), Jurietti (f - marginal), Gallardo (m - fast/marginal)
Til: Ibarra (f), Adebayor (a), Cissé (m)

Montpellier
Fra: Guei (a - fast), Barbosa (m - fast), Paolo Sergio (a - marginal)
Til: Hiroyama (m)
Skader: Mezague (m)

Nantes
Ny træner: Amisse (i stedet for Marcos)
Fra: Djemba-Djemba (m - fast), André (a - marginal), Moldovan (a – fast/marginal), Makulula (a – fast/marginal)
Til: Ahamada (a), Keseru (), Serrizuela (f)

Nice
Fra: Diawara (a - fast), Barul (m - marginal), Olufade (a - marginal)
Til: Laslandes (a), Diakité (),

PSG
Ny træner: Halilhodzic (i stedet for Fernandez)
Fra: Ronaldinho (m - fast), Pochettino (f - fast), Domi (f - marginal)
Til: Pauleta (a), Reinaldo (a), Diawara (a), Yakin (m), M’Bami (m), Cubilier (f), Pierre-Fanfan (f).

Rennes
Ny træner: Bölöni (i stedet for Halilhodzic)
Fra: Escudé (f - fast),
Til: Ouaddou (f), Barbosa (m)

Sochaux
Fra: Saveljic (f - fast), Chedli (f - marginal)
Til: Paisley (f), Diawara (f)

Strasbourg
Ny træner: Kombouaré (i stedet for Hasek)
Fra: Bagayoko (a – fast/marginal), Ismaël (m - fast), Beye (f - fast)
Til: Niang (a), Farnerud (m), Dorsin (m/a)

Toulouse
Fra:
Til: Da Silva (a), Ocokoljic (f), Balmont (f)


GENERELT:

N.B. Pas generelt på, når I spiller på franske kampe. Den franske liga er en troløs kvinde; uforudsigelig, charmerende, frustrerende. ´Det går som vinden blæser,´ som TIPS-bladet skriver. Derfor de relativt høje odds, og derfor de mærkelige resultater ind i mellem.

Og derfor må følgende statistik aldrig blive en kørestol, allerhøjst benyttes som krykke: I Frankrig (sæsonen 2002/2003) vinder hjemmeholdet 49% af kampene, 28% ender uafgjort og 23% giver en udesejr. Der scores i snit 2,2 mål per kamp.

N.B. Der tages forbehold for sidste øjebliks ændringer i spillertrupper og opstillinger.

N.B. V betyder Vundet, T betyder Tabt, U betyder Uafgjort.

N.B. Mht asian handicap: Se forklaring på italiensk serie B-siden: http://www.sportsindex.dk/eksp…
 

http://www.sportsindex.dk/eksp…

Tilføj kommentar