18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Frankrig-Japan (12/10)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Træningskamp i Paris.

Frankrig der har åbnet VM-kvalifikationen med 2 sejre ud af 2 mulige (1-0 i Finland og 3-1 hjemme over Hviderusland) skal på tirsdag møde Spanien på udebane. En lokalrival der tilfældigvis også er EM- og VM-titelholder. Jep, man kan roligt regne med at den franske fokus er på tirsdagens kamp, ikke på venskabsopgøret mod Japan.

Træner Deschamps sparer da også to vigtige stamspillere fra start - midtbanemand Cabaye og venstrefløj Ribéry - og skubber desuden Real-angriber Benzema ud på fløjen for at give plads til Giroud i front (det er dog ikke nødvendigvis kun skidt; Arsenal-angriberen ser formstærk ud).

Japan (nr 23 på FIFAs rangliste; Frankrig er nr 13) er ubesejret i sine seneste 7 kampe og har kun lukket 2 mål ind (dog middelmådige modstandere) og råder over dygtige folk som Inter-backen Nagatomo, CSKA-playmaker Honda og United-offensivmanden Kagawa (plus, helt usædvanligt for et japansk landshold, en angriber på 1,94 meter).

Honda døjer med en skade og spares sandsynligvis. Men trænet af italienske Zaccharoni har japanerne et godt organiseret og stærkt fightende mandskab (god defensiv midtbane i Endo og Hasebe, omend sidstnævnte kun er reserve i Wolfsburg) der måske godt kan drille et fransk hold der næppe spiller for 100%.

Det skal med at Frankrig har vundet 3 af sine seneste 4 træningskampe på eget græs (senest blev det 0-0 mod Uruguay). Men det var ikke med Spanien ventende lige om hjørnet...
Denne tråd er relateret til Frankrig - Japan

1 Kommentar

Tilføj kommentar