18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Florida Panthers-Washington Capitals (18/02)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Moneyline-spil inkl. overtime og shootout.

Florida tager hjemme imod Washington i en kamp, der bedst kan kategoriseres som en firepointskamp.

Panthers og Capitals kæmper om førstepladsen i Southeast-divisionen, hvor Florida i øjeblikket fører med fire point, og en sejr i aften vil bringe dem en smule tættere på slutspillet. Toeren i divisionen vil sandsynligvis højst kunne opnå en syvendeplads i conferencen, mens en divisionssejr vil sikre vinderen et tredjeseed i slutspillet. Med andre ord; der er meget på spil.

Florida tabte deres seneste kamp med 2-6 til Ottawa. Panthers-forsvaret, som er ramt af nogle skader, fungerede ikke særligt godt og Ottawa havde ikke de store problemer med at spille sig frem til chancer. Forinden hentede Panthers tre sejre i træk uden dog at være særligt overbevisende.

Capitals spillede en god kamp mod Panthers for halvanden uge siden, hvor de vandt med overbevisende 4-0, men siden da har de igen været svingende. Senest tabte man med 3-5 til San Jose i en kamp, hvor tredjevalget Branden Holtby startede i målet. Hverken defensivt eller målmandsmæssigt gik det særligt godt, og man var aldrig rigtig med i kampen.

Alvoren må efterhånden være gået op for Capitals, som har skuffet fælt i denne sæson, og kan de spille solidt defensivt, så kan de give Florida svære betingelser i aften. Backen Mike Green ser ud til at vende tilbage, hvilket er en klar forstærkning.

Kampen bliver formentlig tæt, og jeg finder en smule værdi i moneyline 2-tallet.
Denne tråd er relateret til Florida Panthers - Washington Capitals

Tilføj kommentar