18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC Porto-Manchester City (16/02)

De forsvarende Europa League-mestre tager imod Premier League-topholdet, højambitiøse Manchester City, i første runde af knock-out fasen i årets EL.

Begge hold måtte skuffende forlade Champions League-turneringen efter gruppespillet. Porto tog tredjepladsen i den tætte Gruppe G, hvor 0-0 hjemme mod Zenit i sidste runde betød et tidligt og skuffende exit. City tog tredjepladsen i dødens gruppe - gruppe A, hvor Bayern München og Napoli tog sig af de to pladser i ottendedelsfinalerne.

Efter Bragas overraskende 0-2-nederlag tirsdag til Besiktas hænger det portugisiske håb formentlig på Porto og Sporting (der møder Legia Warszawa). Porto har været særdeles stærke på hjemmebane i den portugisiske liga, hvor det i ti kampe er blevet til ni sejre og én uafgjort. I efterårets blev det dog kun til én sejr mod to uafgjorte i Champions League-gruppespillet.

Men stadig: Porto har ikke tabt en hjemmekamp i denne sæson, og de skal op mod et Manchester City-mandskab, der ikke har været voldsomt overbevisende på fremmed græs i den seneste tid.

I efteråret vandt City én kamp på udebane (3-0 over Villarreal, der tabte alle sine kampe), og tabte til såvel Bayern München (0-2) og Napoli (1-2). I ligasammenhæng er City 7-3-3 på udebane, men efter at have åbnet sæsonen 5-1-0 på udebane er det blot blevet til 2-2-3 i de seneste syv kampe på fremmed græs - begge sejre på 1-0 (over bundholdet Wigan og senest i weekenden over Aston Villa).

For City er der tale om det første møde med et portugisisk mandskab i 32 år, mens Porto omvendt er betydelig mere vant til at spille mod engelske mandskaber. Forud for sidste år, hvor de ikke var oppe mod nogle engelske mandskaber i EL havde Porto i de fire forgangne sæsoner spillet hele 14 kampe mod engelske mandskaber (Arsenal, Liverpool, Chelsea og Manchester United) i gruppespil og knockout-fasen af CL. De 14 kampe udgør præcis halvdelen af Portos samlede kampe mod britiske hold i europæisk sammenhæng - Porto er blot 6-8-14 i disse opgør; men de er 6-6-2 på hjemmebane.

Selvom City ikke har erfaring med Porto har enkelte af deres spillere dog - Clichy, Nasri, Kolo Touré og Sergio Agüero er således blandt de spillere, som indenfor de seneste år har mødt Porto for andre klubber.

Odds:
1: 2,85 - Scandic
x: 3,30 - Bet365
2: 2,85 - Danbook

Nogen med yderligere input til kampen - og/eller bud på noget spilbart?

Mvh Peter, BetXpert
Denne tråd er relateret til FC Porto - Manchester City

1 Kommentar

Tilføj kommentar