18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC Nordsjælland-Silkeborg (11/08)

Uffe Andreasen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Bemærk: Oddset er en kombination af odds hos Yaybet og Danbook.

FCN er på alle parametre det stærkeste mandskab af de to og skal på kunstgræsbanen i Farum være klare favorit. FCNs spil har dog endnu ikke ikke nået samme høje niveau som i foråret og i angrebet har det knebet gevaldigt med skarpheden. Derfor tager jeg krydset (der isoleret set har højere betvalue) med.

FCNs hjemmebanestatistik var sidste sæson 12-3-2. Mod Silkeborg har holdet de sidste to sæsoner vundet 5 af 6 møder, deraf alle 4 hjemmekampe.

Silkeborg har tabt de seneste 3 kampe, hvor de samlet kun har scoret et enkelt mål. Selvom søndagens nederlag til OB ikke var fortjent, må det bekymre, at man efter lang tids arbejde med at blive mere spilstyrende, på hjemmebane kun havde 45% boldbesiddelse. På udebane mod ligaens bedste hold i den disciplin, bliver det næppe nemmere at holde i bolden.

Sidste års Silkeborg-topscorer Holst har været relativt anonym i efteråret og da Runsewe ikke ligefrem er nogen stærk afslutter, har ansvaret for målscoring foreløbig været overladt til Pourie alene. Det har modstanderne naturligvis læst og mod FCN står han over for Okore, der er ligaens måske bedste markeringsspiller.

FCNs scoringsproblemer som følge af manglende naturlige angribere, i efterårets kampe taler imod holdet. En løsning på sidstnævnte synes dog indenfor rækkevidde, da Beckmann lørdag (mod AaB) klarede at spille 45 minutter.
Denne tråd er relateret til FC Nordsjælland - Silkeborg IF

8 Kommentar

Tilføj kommentar