18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC Nordsjælland-FC Midtjylland (04/12)

Daniel Hedelund har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Jeg er tidligt ude med et spil på rundens måske mest interessante opgør - FCN (nr. 2) versus FCM (nr. 3).

Oddset på 1-tallet, der er faldende, nedjusteres nok yderligere frem mod kampstart.

FCM vandt godt nok i søndags på Odense Stadion, men intet tydede på spillemæssig fremgang (inden OB-kampen havde FCM ikke vundet i 5 kampe). Både OB og FCM spillede under niveau, om end midtjydernes første mål var en flot, eksekveret kontra.

FCM stod meget langt tilbage på banen alle 90 minutter og leverede på kontraer, der dog langt hen af vejen var ufarlige.

Midtjydernes taktik er sandsynligvis også defensiv mod FCN, der dog (modsat fynboerne) har spillere, der kan åbne et kompakt forsvar.

FCN hev en 2-1 sejr hjem i slutminutterne i Silkeborg. Hjemmeholdet pressede ellers nordsjællænderne i løbet af 2. halvleg, men sejren VAR fortjent, da FCN kunne have ført med både to og tre mål efter 1. halvleg.

FCM har et hav af spillere tvivlsomme til kampen: Izunna Uzochukwu (midtbane - fast, holdet vigtigste spiller), Martin Albrechtsen (midterforsvar - fast), Jonas Borring (wing - fast/reserve), Mads Albæk (midtbane - fast), Tim Janssen (angriber - fast) og Jude Nworu (angriber - reserve).

Kolja Afryie (højre back - fast) tilbage fra karantæne.

FCN var uden Andreas Bjelland (midterforsvar - fast) i sidste rundes sejr over Silkeborg; hvorvidt han når at blive klar er tvivlsomt.
Denne tråd er relateret til FC Nordsjælland - FC Midtjylland

9 Kommentar

Tilføj kommentar