18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC Midtjylland-Randers FC (31/01)

Meget interessant træningskamp idag mellem to superliga-hold. Medalje-aspiranterne fra FCM spiller mod nedrykningskandidaterne fra Randers FC. Havde det været en liga-kamp ville FCM have været klare favoritter, men i en træningskamp er denne helt åben.

Det er dog svært at spå om resultatet når opstillingerne ikke er på plads. Når de to hold i er stærkeste opstilling vil jeg vurdere FCM til at være lidt stærkere defensivt, mens Randers med en spændende trup (især på midtbanen) ser godt ud offensivt. Især efter man har hentet Frank Kristensen i netop FCM (en spiller der har udtalt at han ALDRIG ville spille i en anden dansk klub end FCM...). Hertil kommer at Lasse Rise er hentet i Lyngby og at Kasper Lorentzen og Jonas Kamper i min bog går et stort forår i møde. Randers er godt rustet til nedrykningskampen, trods salget af Movsisyan til FC Krasnodar. Desuden har Randers her til morgen hentet Erton Fejzullahu i NEC Nijmegen på en lejeaftale. Hvis navnet ringer en klokke er det fordi denne har været tilknyttet FCK for ca. 4 år siden. Her var han ikke på hold, og blev udlejet til Mjällby i Sverige hvor han scorede 24 mål i 59 kampe. Siden har han spillet i NEC med 3 mål i 14 kampe til følge. En fin reserve for Randers i første omgang, vil jeg mene.

FCM har denne kamp i dag kl. 13.30, og møder så Frederecia på onsdag. De 22 kampklare spillere truppen indeholder er alle blevet stillet en startplads i udsigt. Enten i den ene eller anden kamp. Vær opmærksom på dette, som spiller. Stiller man i stærk opstillingen i dag, er der muligvis et fint spil at hente på Fredericia onsdag hvis reserverne får start-tjansen der.

Der er i øjeblikket ikke odds på denne kamp, men jeg holder øje med markedet. For på et tidspunkt vil nogen åbne, og her holder jeg på et asiatisk handicap spil på Randers FC. De tabte godt nok til AaB i første test, men viste til tider gode takter. Dog smuttede defensiven til sidst. Min mavefornemmelse siger mig de har en fin chance her.
Denne tråd er relateret til FC Midtjylland - Randers FC

5 Kommentar

Tilføj kommentar