Det er nu altid hyggeligt at frekventere Torben Sørensens verdensbillede af europæisk fodbold. Gårsdagen havde de sædvanlige spil imod engelske hold, som iøvrigt vandt (hvis Sørensen droppede det korstog ville regnskaberne sikkert være en del bedre) og i dagens høst får man en hel palette af det bedste af det bedste, nemlig den russiske liga. Ikke fra ex-republikker at det tidligere Sovjet; Vi er ikke i Baku eller Riga, nej, her er vi er så tæt på Moskvas kerne at vi næsten kan dufte kamferen i omklædningsrummene på et af hovedstadens mange kedelige anlæg.
Gad vide hvor den begejstring for russisk fodbold stammer fra. Går den tilbage til jernmanden Valerij Lobanovskis herredømme med Kiev og landsholdet i firserne? Det mest veltrænede hold i verden nogensinde. Det må den næsten gøre, for siden da har russisk fodbold ikke markeret sig nævneværdigt og de seneste års resultater i Uefa Cuppen er næsten bedrøvelige.
Så hvis bookmakerne overvurderer visse lande og deres hold, og det gør de, så overvurderes russiske hold tydeligvis andetsteds; "Der er mange mål i FC Midtjylland for tiden, og selvom Lokomotiv Moskvas forsvar er minimum én klasse over de forhindringer FCM møder til dagligt...". Ja, så er der altså heller ikke større forskel og så er de heller ikke bedre dags dato, de togfolk fra Moskva. De fører en meget stille tilværelse i midten af den russiske liga, der har hollandske tilstande ligesom de fleste andre ligaer i dag med et par markante hold eller tre i toppen, blandt andet Zenith, med resten halsende efter.
Men egentlig prisværdigt at 2-tallet ikke kommer op her, som ellers ville være forventeligt, når man tænker på vanen med at gå imod danske hold. Men det kan være at dansk fodbold har fået en lidt anden farve på verdenskortet på det seneste, ligesom den belgiske liga har fået et minus i Sørensens karakterbog, for når AaB kan slå Genk.....
Så mangler vi sådan set bare en håndfuld andre lande.