18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC Midtjylland-Brøndby IF (15/05)

Superligaens nummer tre og nummer fire mødes på heden i den sene søndagskamp, hvor begge hold skal jagte sejren hvis de vil gøre sig håb om en plads i Champions League-kvalifikationen i næste sæson ovenpå OBs 2-1-sejr i Randers i dag. Begge hold har 44 points, 7 færre end OB ovenpå deres sejr, og blot 12 points tilbage at spille om for søndagens kombatanter.

FC Midtjylland:
Ovenpå en halvskidt start på foråret er midtjyderne så småt kommet tilbage på sporet med 3-1-1 i de seneste fem kampe (uafgjort hjemme mod OB, nederlag ude til AaB). Sejrene er dog kommet mod nogle mindre gode hold (Horsens, Esbjerg og SønderjyskE), hvorfor optimismen nok bør dæmpes en smule - men ovenpå nederlag til lignende klubber (bl.a. til SønderjyskE) i starten af forårssæsonen er det dog ikke desto mindre ganske positivt for FCM at man nu slår disse hold.

Hjemme i Herning har FCM været stærke i denne sæson med 7-6-2, herunder 3-3-0 i foråret (4-5-0 siden de to hjemmebanenederlag til FCK og Lyngby i september/oktober).

Glenn Riddersholm har udtaget følgende trup til kampen:
Jonas Lössl, Kasper Jensen, Christian Sivebæk, Kristian Bak Nielsen, Kristian Ipsa, Jesper Juelsgård, Jepser Lauridsen, Izunna Uzochukwu, Adigun Salami, Kasper Hansen, Mads Albæk, Danny Olsen, Rilwan Hassan, Jonas Borring, Mikkel Thygesen, Jakob Poulsen, Sylvester Igboun, Ken Fagerberg, Mads Hvilsom.

Anfører Kristian Bak er tilbage efter en skade og også keeper Jonas Lössl er med i truppen (men dog ikke garanteret en starterplads - han vil blive testet op til kampstart og holdets fysioterapeut har udtalt at man ikke tager nogen chancer med ham).

Brøndby:
Brøndby har lidt af samme problem som mange andre hold i den bedste række - for få sejre og for mange uafgjorte kampe. Man er 2-4-1 i de seneste syv kampe, og 3-6-2 i de seneste ti, og heri skal findes en del af årsagen til at Brøndby halser efter OB i kampen om andenpladsen - OB har fem færre uafgjorte kampe end Brøndby, men vundet fire kampe flere end Brøndby (tre før dagens sejr over Randers).

Brøndby er 5-4-4 på udebane i denne sæson (to nederlag til FCK, samt nederlag til Randers i sæsonpremieren og Horsens i november), med 2-2-1 i de seneste fem kampe på fremmed græs (strækkende sig helt tilbage til november).

Henrik Jensen har udtaget 19 mand og skal sortere en fra søndag. Eneste ændring i forhold til kampen mod FCK er at Brent McGrath er med i truppen mens Kristoffer Munksgaard er ude af den:
1 Michael Tørnes
16 Stephan Andersen
2 Anders Randrup
3 Max von Schlebrügge
4 Remco van der Schaaf
5 Jan Frederiksen
7 Clarence Goodson
8 Mikael Nilsson
18 Nicolaj Agger
19 Daniel Stenderup
21 Thomas Rasmussen
22 Ousman Jallow
23 Michael Krohn-Dehli
26 Mike Jensen
27 Jan Kristiansen
28 Paul Jatta
29 Daniel Wass
32 Brent McGrath
39 Mathias Gehrt

Tidligere opgør:
FCM har haft det svært mod Brøndby i de seneste år, både hjemme og ude. Seneste møde i Herning (5. maj sidste år) endte med en 4-2-sejr til Brøndby, der er 2-2-0 i Herning siden 2008 (inkl. en 2-0-sejr i pokalsemifinalen i 2008).

Holdene har dog hovedsageligt mødt hinanden i Brøndby, som har haft hjemmebane i to af tre kampe mod FCM de seneste tre sæsoner. De to kampe i Brøndby i denne sæson er endt 1-0 til Brøndby og senest 2-2.

Odds:
http://www.betxpert.com/matchc…

Det er måske bare mig, men min følelse har længe været at kampe hvor hold ikke rigtig kan bruge uafgjort har det med rent faktisk at ende det alligevel, og jeg har svært ved at se hvad nogle af holdene kan bruge et point til hér. Uafgjort vil efterlade et hul på seks points op til OB for begge hold, med blot ni tilbage at spille om, mens en sejr til et af holdene vil efterlade et hul på fire points (stadig svært, men mere overkommeligt).

Har begge hold dog indstillet sig på at det handler om at få tredjepladsen kan jeg sagtens se begge hold stille sig nogenlunde tilfreds med uafgjort her (dog primært Brøndby, der har et lettere kampprogram og altså er på udebane).

Nogen med input?
Denne tråd er relateret til FC Midtjylland - Brøndby IF

1 Kommentar

Tilføj kommentar