18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC Köln-Braunschweig (10/12)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Mandagskampen i 2. Bundesliga byder på et spændende, og formentligt, tæt opgør på Rhein-Energie-Stadion i Köln.

De hårdtprøvede gedebukke har efterhånden fundet formen og står kun noteret for ét nederlag i de sidste 11 kampe. Førerholdet Braunschweig led deres første nederlag for tre runder siden i udekampen til Cottbus, men fik svaret hurtigt igen med sejre i de to seneste runder og kan med en sejr i dagens kamp sikre sig Die Herbstmeisterschaft.

Let bliver det dog ikke, for Köln er stærke hjemme og har kun tabt én gang på eget græs denne sæson. Til gengæld har man spillet en række uafgjorte (fem af slagsen) og det er generelt et tema for Köln, at man har svært ved at omsætte boldbesiddelse til chancer og mål, og at man derfor ofte spiller nogle tætte kampe.

Braunschweigs succes udspringer først og fremmest af et stærkt defensivt fundament (10 indkasserede mål i 17 kampe) og Cottbus-kampen er eneste gang man har lukket mere end ét mål ind i denne sæson.

Den omvendte kamp endte med en 1-0 sejr til Braunschweig, men det var i en periode hvor Köln var markant svagere end i øjeblikket. Der er dog igen lagt op til en tæt kamp hvor en enkelt scoring kan være afgørende. Kölns offensiv er markant svækket af fraværet af Adil Chihi, hvilket kan gøre det svært at lukke op for en i forvejen tæt Braunschweig-defensiv.

Jeg har svært ved at adskille de to hold og forventer en tæt, målfattig kamp, der meget vel kan slutte X - et resultat ingen af holdene kan være utilfredse med.
Denne tråd er relateret til FC Köln - Eintracht Braunschweig

4 Kommentar

Tilføj kommentar