18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC København-Randers FC (02/12)

Tommy Shearer har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:FCK spillede 120 pokal-minutter i Brøndby onsdag og tabte trods nogle kæmpe chancer. Randers spillede kvartfinale mod FCM torsdag og vandt 2-1, men har så heller ikke får de bedste muligheder for at restituere optimalt til kampen i Parken. Da efteråret desuden går på hæld, og kræfterne hos begge mandskaber næppe er i top, tror jeg ikke på et festfyrværkeri.

FCK har været suveræne på hjemmebane og de har stadigvæk ikke tabt, mens de kun har spillet 1 kamp remis, men 1-tallet til odds 1,3 frister absolut ikke. FCK skal spille vigtig Europa League-kamp mod Rapid Bukarest næste torsdag hvorfor jeg forventer en lidt alternativ opstilling mod Randers. Målmand Wiland og højrekant Bolanos er skadede, og Gislason (offensiv reserve) har karantæne.

Randers har været sæsonens overraskelse med en flot 5. plads. På udebane har kronjyderne 3-3-3, og det er værd at bemærke, at de sjældent taber med flere mål. Det er kun sket i 2 kampe ud af de første spillede 18 kampe, i sæsonpremieren hos SønderjyskE og i september hos AaB. Randers har haft en okay defensiv, hvor tilkomsten af Tamboura og Johnny Thomsen har været en stor gevinst. Davies(angriber – reserve) har karantæne.

Jeg ser gode muligheder i at FCK napper sejren på 1 eller 2 mål til et effektiv odds 2,06 (se kombinering af oddsene nedenfor).
Denne tråd er relateret til F.C. København - Randers FC

Tilføj kommentar