18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC København - Crvena Zvezda

27 kommentarer
478 Visninger
Der er desværre ingen info analyse på den her i aften, men lad os da lave en i fællesskab, og se om vi ikke kan gøre det med fokus på kampen, fremfor person fnidder.

Sidste nyt fra begge hold, bl.a. mangler målscorer Pavkov i Røde Stjernes trup til kampen iaften:

https://www.fck.dk/nyhed/sidst…

FCK`s udtagne 19 mands brutto trup:

2 Guillermo Varela
3 Pierre Bengtsson
4 Sotirios Papagiannopoulous
6 Jens Stage
7 Viktor Fischer
8 Nicolaj Thomsen
9 Pieros Sotiriou
10 Carlos Zeca
11 Mohamed Daramy
13 Sten Grytebust
14 Dame N'Doye
16 Pep Biel
17 Karlo Bartolec
19 Bryan Oviedo
21 Kalle Johnsson
23 Jonas Wind
25 Victor Nelsson
26 Carlo Holse
33 Rasmus Falk

Bl.a. kunne det se ud til at Falk kan spille fra start, hvilket vil give mere fart, og flere udfordringer, samt Pep nok også starter denne gang, således at der kan udfordres en mod en på højre kanten også, og så kan man jo håbe at Fischer kan finde udfordringerne frem i sit spil på venstre kanten.


Det ser ud til at Ståle Solbakken har en noget anden tilgang til aftenens kamp, ift den første kamp, hvor han på pressemødet udtalte:

" - Vi skal spille frigjort, med den rigtige balance på holdet og stole på vores eget spil. Det er vigtigt, vi ikke løber rundt og tænker på, vi kan miste bolden, fordi Røde Stjerne er dygtige til kontrafodbold, pointerer Ståle Solbakken "

Dette står i skarp kontrast til meldingen fra det første opgør hvor han meget tydeligt udtrykte tilfredshed med at holde fokusen på defensiven og undgå kontra angreb, selvom man var bagud med en enkelt dernede.
Det kan så også betyde ar det bliver et noget mere offensivt udtryk FCK kommer med idag, foran et udsolgt Parken.
Faktum er at hvis ingen af holdene scorer, så går FCK videre, og derfor må man forvente at Røde Stjerne på et tidspunkt vil være tvunget længere frem end de normalt er komfortable med (Man så dem trække sig i anden halvleg i kamp 1, og være fint tilfredse med at kunne spille på deres 1-0 føring, og slå kontra når chancen bød sig). Så de kommer næppe flyvende fra start, men på et tidspunkt skal de naturligvis fremad, da status Qou for dem betyder at de forlader turneringen.

Dommerne er fra Litauen, men intet specielt af hvad jeg lige kunne finde:

https://worldreferee.com/refer…

Der er ikke VAR med her i kval kampene.
Denne tråd er relateret til F.C. København - Røde Stjerne

27 Kommentar

Tilføj kommentar