18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC København-Chelsea (22/02)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Den overskyggende svaghed ved dette spil er selvfølgelig FCK’s manglende kampform. Det danske mesterhold har ikke spillet en kamp om point i flere måneder, så den afgørende skarphed kan mangle. Det bør dog i mine øjne ikke skræmme en fra det fine odds for en FCK-sejr, som stadig giver en ganske fin værdi.

Først og fremmest skyldes det, at Chelsea er rigtig skidt kørende for tiden – og har været det et langt stykke tid efterhånden (syv sejre i 21 kampe). Op til dette opgør har Chelsea tabt til Liverpool, spillet uafgjort mod Fulham og senest tabt til Everton efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence i FA Cup’en. Selvtilliden er i bund og uroen ulmer i kulissen med tiltagende rygter om Carlo Ancelottis fremtid i klubben, så FCK får næppe en større chance end denne for at slå et engelsk mesterhold.

Og det er ikke kun resultaterne der udebliver for præstationerne er heller ikke overbevisende. Ancelotti har selv udtalt, at kun tre spillere er i form, mens spillet heller ikke fungerer.

Dernæst kommer, at Chelsea kan undervurdere danskerne ikke mindst fordi der venter en returkamp på Stamford Bridge, hvor The Blues forventer at kunne sætte tingene på plads. Men med den selvtillid hjemmeholdet har bygget op over efteråret og selvfølgelig den imponerende hjemmestatistik i Champions League, er det ikke urealistisk, at Ståles svende kan drille det engelske storhold og gentage succesen fra hjemmekampen mod Manchester United i 2006.

32 Kommentar

Tilføj kommentar