18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC København-Brøndby IF (21/10)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:En (ny)klassiker i dansk fodbold, men denne sæson har opgøret udviklet sig til en kamp mellem top og bund. Intensiteten bliver dog formentlig ikke mindre af den grund; Brøndbys tilskuere kan efter endt karantæne fylde awaytribunen op til bristepunktet.

Der har været landskampspause og det har muligvis været givtigt for begge klubber. FCK fik ét point i Esbjerg i seneste runde, men spillemæssigt var det langt fra en succes. Brøndby leverede god fight i AaB-kampen, men tabte på effektiviteten.

John Faxe har haft en lille uge til at implementere sine ideer i Brøndby og at man netop møder FCK kan måske være en fordel. De færreste forventer at Brøndby får noget med fra denne kamp, men derbyet gør det lettere for Faxe at sætte spillerne op og kan Brøndby overraske, ligner Faxe pludselig en mand med ideer.

FCK har spillet de to seneste kampe uafgjort, men det har begge været på udebane. Hjemme har man vundet fem af seks (een uafgjort) og har en målscore på 18-4.

Brøndby har endnu ikke vundet på fremmed græs, hvor det blot er blevet til tre point og seks mål i seks kampe.

Ariel Jacobs må se bort fra Nicolai Jørgensen og kan også overveje at spare Johan Wiland i målet, der døjer med en baglårsskade, forud for et tæt program. FCK har nemlig en svær udekamp i Europa League torsdag, hvor man møder Stuttgart.

Hvad mener brugerne? Bliver det en formsag for FCK eller har Brøndby noget skyde med? Der er et historisk højt odds at hente på gæsterne, men de blågule har altså kun vundet een gang over FCK siden 2008.
Denne tråd er relateret til F.C. København - Brøndby IF

12 Kommentar

Tilføj kommentar