18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FC København-AaB (11/11)

Frank Pilantra har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Formsvage AaB kan få det meget svært mod mægtige FCK, der igen i denne sæson har markeret sig som ligaens bedste mandskab og er ubesejret i Parken med 6 sejre i 7 hjemmekampe.

FCK-træner Jacobs har udfordringer med at sparke gang i den kreative midtbane, hvor Claudemir stadig ikke er trådt i karakter i denne sæson. Desuden er opspillet meget ensidigt fokuseret på højrekants-samarbejdet mellem Lars Jacobsen og Bolaños efter salget af venstrefløj Oviedo. Alligevel har Jacobs fået bragt FCK alene i front med et solidt forspring ned til FCN og netop AaB, der kæmper for at holde fast i 3. pladsen.

AaB var oppe og snuse til FCK og førstepladsen, da de imponerede med en række storsejre tilbage i august, hvor Kusk, Helenius og endda Curth scorede mål på samlebånd. Der er nu langt længere mellem de gode præstationer, og var det ikke for de 5 sejre i træk tilbage i august, så ville man vurdere, at AaB er havnet i en krise. Det er blevet til 4 nederlag i de seneste 6 kampe for nordjyderne, der dog kan håbe på, at anfører Augustinussen er tilbage til at styre midtbanen.

FCK vil have en torsdagskamp (EL, mod Stuttgart) i benene, men det vil AaB også have (pokal, mod Esbjerg), og det bør blive til en hjemmesejr i denne søndagskamp.
Denne tråd er relateret til F.C. København - AaB

10 Kommentar

Tilføj kommentar