18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Fabregas bliver (odds 3.75 hos William Hill)

Vi behøver ikke at gå i detaljer omkring dette spil. Årsagen til spillet er, at Barcelona desperat mangler bredde i forsvaret. Det skal de have købt, og det efterlader ingen penge til et køb af Cesc.

Derudover nærmer vi os med drastisk sæsonstart i Premier League og vigtige kval-kampe i Champions League for Arsenal.

Derfor vil Arsenal formentlig snart melde ud, at Cesc bliver en sæson mere. Simpelthen for at få ro på. To kvalkampe mod Udinese i Champions League kan ende i en katastrofe med et CL-exit fra Arsenal allerede inden gruppespillet. Derfor behøver man roen til at kunne koncentrere sig om de to kampe. Ikke, hvorvidt Cesc skifter eller ej.

Og Barcelona mangler desperat midterforsvarer, hvor man blot har Pique, en skadesplaget Puyol og en Abidal, der fortsat kæmper med at komme tilbage til fuld styrke oven på sygdom tidligere på året. Barcelona skal ud at købe bredde til forsvaret. Derfor er der ingen penge til at hente Cesc i denne omgang.

Grundene til, at Arsenal beholder Fabregas:

Vi er tæt på sæsonstart. For hver dag, der går, bliver det mere usandsynligt at Cesc skifter denne sommer. Ja, det er logik, men derfor synes jeg også, at odds 3.75 på at Cesc bliver hos William Hill er et overodds på nuværende tidspunkt.

Arsenal og Barcelona "forhandler" fortsat om Cesc. Intet har ændret sig. Spanierne kommer med nedladende og provokerende lave bud, som Arsenal tørrer røv med hver gang.

Jeg vurderer, at Arsenal inden for relativ kort tid annoncerer, at man har solgt Nasri til Manchester City. Det betyder, at Cesc definitivt bliver i London i en sæson mere. Og jeg tror også, at man sagtens kunne finde på at overdrage anførerbindet til Robin van Persie, der er en mere loyal støtte end Cesc for Arsene Wenger netop nu.

Grundene til, at Barcelona ikke køber Fabregas denne sommer:

Med kun ét indkøb denne sommer og Nou Camp-exit fra forsvarsspillerne Diego Milito og Martin Caceres. Det betyder, at man reelt kun har tre etablerede spillere, der kan spille to pladser.

Man har Pique, en skadesplaget Puyol, Abidal, der fortsat har problemer efter sin sygdom tidligere på året og så kan man til nøds rykke Mascherano eller Busquets ned i forsvaret. Hvad sker der, hvis holdet løber ind i en skade til Puyol og Pique på samme tid? Vil Guardiola så bruge Mascherano, Abidal og Busquets i rotation i forsvaret? Den gik sidste sæson, men jeg er ikke sikker på, at man med succes kan fortsætte på den måde. Barcelona må være desperate for at købe midterforsvarer. Derfor forventer jeg også, at Barcelona vil vurderer, at det er mere nødvendigt at købe defensive spillere, end endnu en central midtbanespiller.

Dog har man realiserede, at man har en ny offensiv stjerne i egen fold. Thiago har markeret sig som en værdig afløser for Xavi/Iniesta, når den dag kommer. Tidligere havde man udset sig Cesc til denne plads, men nu er man klar over, at man er i besiddelse af en fodbold-juvel i Thiago. Dermed ikke sagt, at Barcelona ikke henter Cesc på et tidspunkt, for det gør de. Men prisen bliver nok lavere nu, hvor Thiago synes at være trængt ind på Barcelonas førstehold.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg har utrolig svært ved at forestille mig, at Cesc smutter til Barcelona i denne sommer. Der forelægger naturligvis den mulighed, at han vælger en klub som Real Madrid eller en anden klub, men den virker meget usandsynlig. Der er for meget loyalitet og kærlighed til Barcelona for, at han ville vælge rivalerne. Barcelona skal bruge de penge, de har til rådighed på bredde til forsvaret.

Jeg giver 35 procent chance for, at Cesc fortsat er i klubben 1. september.

3 Kommentar

Tilføj kommentar