FA Cup'en kan dateres tilbage til 1872, og det er vendens ældste og mest prestigefyldte cup-turnering. Ethvert hold i FA Cup-finalen vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at vinde.
Arsenal vandt sidste års trofæ, og de har været i FA Cup-finalen 4 gange i de sidste 6 år. Dette er deres 3. finale i træk, og de er storfavoritter til at snuppe trofæet igen i år, når modstanderen hedder Southampton. Det er i øvrigt 16. gang, at Arsenal er i finalen i FA Cup'en, hvilket er ny rekord. Manchester United har stadig rekorden, når det gælder antal vundne FA Cups - 10 gange i alt mod Arsenals 8.
Teknisk set er der ingen tvivl om, at Arsenal er langt det bedste hold, og sejren for 2 uger siden i næstsidste runde af Premier League på 6-1 over Saints fortalte vist rigeligt om forskellen på de to hold. Vi kan dog på ingen måde afskrive Saints, for Strachan og Co. kommer helt sikkert til Cardiff med en ny strategi og masser af erfaringer fra dét, vi kan kalde generalprøven på FA Cup-finalen. Generelt er Saints kendt for at være et hold, der aldrig giver op, og de kæmper altid, indtil den sidste mand ligger og bløder.
Gennem sæsonen har Saints udviklet sin offensiv til noget, der ligger på højde med de fleste andre klubber i PL, men mod et hold som Gunners vil Saints aldrig kunne komme bare i nærheden af noget, man kan kalde favoritværdighed. Gordon Strachan har udtalt, at hvis Saints kan vinde finalen, vil det temmelig sikkert ikke blive en kamp, der bliver husket for det gode spil, og det har han givetvis ret i.
Arsenal vandt sidste års trofæ, og de har været i FA Cup-finalen 4 gange i de sidste 6 år. Dette er deres 3. finale i træk, og de er storfavoritter til at snuppe trofæet igen i år, når modstanderen hedder Southampton. Det er i øvrigt 16. gang, at Arsenal er i finalen i FA Cup'en, hvilket er ny rekord. Manchester United har stadig rekorden, når det gælder antal vundne FA Cups - 10 gange i alt mod Arsenals 8.
Teknisk set er der ingen tvivl om, at Arsenal er langt det bedste hold, og sejren for 2 uger siden i næstsidste runde af Premier League på 6-1 over Saints fortalte vist rigeligt om forskellen på de to hold.
Vi kan dog på ingen måde afskrive Saints, for Strachan og Co. kommer helt sikkert til Cardiff med en ny strategi og masser af erfaringer fra dét, vi kan kalde generalprøven på FA Cup-finalen. Generelt er Saints kendt for at være et hold, der aldrig giver op, og de kæmper altid, indtil den sidste mand ligger og bløder.
Gennem sæsonen har Saints udviklet sin offensiv til noget, der ligger på højde med de fleste andre klubber i PL, men mod et hold som Gunners vil Saints aldrig kunne komme bare i nærheden af noget, man kan kalde favoritværdighed. Gordon Strachan har udtalt, at hvis Saints kan vinde finalen, vil det temmelig sikkert ikke blive en kamp, der bliver husket for det gode spil, og det har han givetvis ret i.
Læs den uddybede analyse af kampen på vores engelske cup-side:
http://www.sportsindex.dk/eksp…