18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Everton-Chelsea (30/12)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Årets næstsidste kamp i Premier League spilles på Goodison Park, hvor hjemmestærke Everton tager imod genfødte Chelsea.

Everton bejler kraftigt til top fire efter et forrygende efterår. The Toffees er nu ubesejret i syv kampe i træk, men det bliver generelt til for få sejre. Fire af de seneste syv kampe er endt uafgjort, og på egen bane har Everton spillet fire af ni kampe uafgjort. Til gengæld er Everton stadig ubesejret hjemme.

Chelsea gæster dog stadig Goodison Park med stor selvtillid, for the Blues har nu vundet tre ligakampe i træk med en målscore på 12-1. Offensiven har stjålet overskrifterne, men kradser man lidt i overfladen, er Rafael Benitez’ største sejr, at defensiven er blevet strammet op.

En mere kompakt midtbane har styrket Chelseas defensiv markant, og det bliver ikke lettere for Everton at skabe chancer uden topscorer Marouane Fellaini, som afsoner sin sidste karantænedag.

Generelt ligner dette et topopgør, hvor holdene vil gå forsigtigt til værks. Egentligt har begge mandskaber brug for en sejr, men det vil ligne de respektive managere dårligt at blæse til ukontrolleret angreb fra første fløjt. Derfor ser jeg gode chancer for at kampen holdes tæt indtil sidste fløjt og sagtens kan ende i remis.
Denne tråd er relateret til Everton - Chelsea

5 Kommentar

Tilføj kommentar