18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

England-Ukraine (19/06)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Efter en nogenlunde solid 1-1 mod Frankrig havde England langt fra en walk in the park mod Sverige der ydede stærk modstand (det engelske forsvar havde det især svært over for Mellbergs jætte-fysik), og englænderne måtte slide i det for at vinde 3-2 – men det var positivt at se offensiven (der ellers virkede impotent i optakten og mod Frankrig) træde i karakter med flotte scoringer.

Mod Ukraine forstærkes offensiven endda af Rooney, klar efter karantæne – og det kan gå ud over store Carroll der ellers scorede et brag af et hovedstødsmål mod Sverige: Man United-makkerparret Rooney og Welbeck virker som den logiske løsning i front.

Bredden blev også vist da højrefløj Walcott blev skiftet ind, scorede et flot langskudsmål og derefter lagde op til Welbecks lækre hæl-mål. Har han vundet en startplads? Måske. England kan nøjes med uafgjort hvilket kan tale for en defensiv opstilling, dvs med arbejdssomme Milner på højrekanten, men omvendt er hurtige Walcott god at have mod et ukrainsk hold der er tvunget til at gå efter sejren.

Ukraine der havde vundet 2-1 over Sverige, forsøgte sig med hurtige kontraangreb mod Frankrig, men var oppe mod et klart bedre hold og tabte 0-2.

Jeg tror også ukrainerne, trods hjemmebane (ikke yndlingsstedet Kiev, men igen Donetsk hvor holdet tabte til Frankrig, sjette ukrainske Donetsk-misser i træk) får det svært mod England der har fordel af at kunne afvente ukrainernes blottelser. Desuden er angriber Shevchenko ret så tvivlsom.
Denne tråd er relateret til England - Ukraine

18 Kommentar

Tilføj kommentar