18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

En Playit-historie....

8 kommentarer
2 Visninger
En Playit-historie

Hej allesammen,

I forlængelse af gårsdagens stunt, hvor Betandwin/Playit i lyntempo først slashede Nicolais 3 skisport-odds for derfor at pille de pågældende spil helt af, vil jeg gerne bidrage med et indlæg i debatten.

Betxpert har lavet en ”sponsor-aftale” med Betandwin/Playit, og det er jeg da glad for på sidens vegne, for mange af os har stor glæde af denne hjemmeside. På positivsiden er der mulighed for at lønne nogle virkelig dygtige og initiativrige eksperter. Men jeg vil gerne fortælle en historie fra det virkelige liv om Playit/Betandwin, som viser nogle sider af moder-/datterselskabet, der er meget kedelige.

Historien tager udgangspunkt i et golfbet, hvor jeg var en af 5 spillere, der vandt stort (for historiens skyld kan jeg uden pral fortælle, at jeg vandt lige over 30.000 kr. på bettet). Det var en meget chance-artet multi (6-ling), hvor vi gik Over rundescoren for 6 spillere, da der var lovet dårligt vejr.

To dage senere sker der det, at jeg ikke kan spille et multi-bet, som en anden spiller, der også vandt på det famøse golfbet, godt kunne spille. Dette skete lige efter, at jeg hævede mange penge fra min konto. Efter jeg hævede det nydelige beløb, kom der et loft på mine bets; faktisk samme dag min bankkonto blev krediteret.

Lofter er jo ikke noget specifikt Playit-fænomen, men jeg følte nu, at jeg blev lidt diskrimineret, når der oven i købet var (multi-)bets, jeg ikke kunne spille, bare fordi jeg havde trukket mange penge ud. Jeg synes stadig, at det var/er klar kundediskrimination. Det er så muligt, at det ikke er ulovligt ifølge Gibraltar-lov (portugisisk lov?), men jeg synes, det er skidt.

Jeg kontakter Playit per mail og spørger høfligt, hvorfor jeg ikke kunne spille multibettet og præcis hvorfor mit nye loft var kr. 500 for alle bets. I ser kundeserviceafdelingens meget interessante og imponerende ærlige svar nedenfor:

*************

Dear…

Thank you for your e-mail. The no combination and winning limits on Golf apply to all out customers. We will however be more than happy to have a closer look at your friends bet and combinations if you and your friend wish us to. Please ask your friend to write to us and inform us about the bet and his username in order for further investigations. If you are experience problems in placing combinations bets could this be down to the imposed betting limit you on your betting account. Your account and your particular betting pattern have been reviewed by our Sports manager who has decided to limit your action to 500 DKK per bet as this is the amount he is comfortable with at this time. As with all our accounts this will be constantly reviewed and further action may be taken, which may or may not involve the reinstatement of a higher limit. We apologise for any inconvenience caused.

Best regards, Your Support Team at Playit.com

**********************

Jeg synes, at brevet er decideret verdensklasse. En ting er, at man nok skal være lidt godtroende for at tro, at multibet-restriktionen gælder alle kunder, og der derfor var sket en fejl i mit tilfælde (og det var IKKE pga. det generelle loft; jeg måtte simpelthen ikke kombinere to spil…). Men formuleringen ”…as this is the amount he is comfortable with at this time…” er fantastisk. Nu kan Playits sports manager sove trygt om natten, for denne fæle, farlige dansker, han kan ikke rippe dem mere…indtil de ("at THIS time") sætter et nyt loft for ham. Men meget morsomt som kundeservice-afdelingen ærligt siger ligeud, hvordan det foregår og hvordan man tænker. Stort.

I en artikel på et andet betting-site er Sports Manager hos Betandwin/Playit, John Overett, citeret for at sige følgende om det pågældende golfspil (tilgiv at det står på norsk ;-): ” - Vi tapte mye penger på dette, men vil fortsette å tilby spill av samme type videre. Betandwin og Playit&#39s mål er å øke profilen på hele sportoddsmarkedet, og kanskje spesielt golf. Derfor må vi også regne med at slike summer kan gå tapt", kommenterer Overett, som ønsker samtlige spillere lykke til videre. Han vil også avslutningsvis si at ingen av spillerne fikk satt ned spillgrensene sine umiddelbart etterpå. (!!!)

Konkluderende må man spørge sig selv, om Overett lyver eller er…fejlinformeret. Jeg prøvede faktisk at få fat i ham pr. telefon for at spørge om dette, og om hvorfor jeg var blevet diskrimineret i forhold til andre kunder. Men man kan ikke få lov til at tale med Playits bookmakere og sports managers, kun kundeservicemus der ved rigtig rigtig meget om betting…..og så kan man sende en e-mail til disse kundeservicemus. Hvad er det i øvrigt for en virksomhed, hvor man som kunde med spørgsmål ikke kan tale med en ansvarlig leder?

Summa summarum: Jeg synes, at Playit går i nogle imponerende små sko. Jeg havde totalt set tabt penge til dem før det enkeltstående monster-bet indtraf, og mit spillemønster ændrede sig ikke væsentligt på grund af den store gevinst. Det var da nu, de skulle prøve at få pengene tilbage, hvis jeg spillede for offensivt og risikobetonet. Det var da soleklart, at gevinsten var en one-timer og et longshot, som aldrig finder sted igen? Men nej, Oles 30 kg i gevinst må åbenbart have store negative effekter på bundlinjen hos Playit, selv om Betandwin i moderselskabet efter sigende har forhandlet trøjesponsorat med FC Barcelona og i hvert fald bruger kassen på reklamer for at lukke nye kunder ind i butikken….filosofisk set finder jeg det hyklerisk, at Playit opererer i et frit, liberalt forretningsmarked, men deres kunder må ikke dette, især ikke hvis de vinder penge og hæver dem.

Efterfølgende har jeg prøvet at åbne en konto hos Betandwin, men er blevet afvist med en meget kortfattet begrundelse ("Systemet accepterer ikke din oprettelse"), ligesom en anden spiller, der vandt på golfspillet. Han fik følgende, ikke særlige høflige, men igen glasklare og ærlige svar fra kundeservice:

***************

Hej XX,

Tak for din mail.

Som vore regler og betingelser foreskriver så forbeholder vi os ret til at afvise brugere fra at oprette en spillekonto. Vi er ikke forpligtiget til at uddybe en sådan beslutning, og det er med beklagelse at vi må meddele dig at vi desværre ikke ønsker at diskutere denne yderligere.

Med venlig hilsen

Support Team betandwin

***************

Læs følgende artikel om Playit/Betandwin for at blive klogere på deres holdninger.

http://www.tipsbladet.dk/apps/…/20041203/TIPS01/112030020

Artiklen er nok en af årsagerne til den nye charmeoffensiv…. Jeg vil godt lige understrege, at jeg IKKE på nogen måde kan betragtes som værende syndikatspiller, ej heller professionel gambler…og det bliver jeg aldrig. Vil iøvrigt mene at der skal nogle meget store summert til for at deltage i og danne et decideret syndikat...

Jeg synes, at Playit/Betandwin er et utrolig kortsigtet tænkende bookmaker-selskab. Hvis man vinder penge hos dem, bliver man afskåret fra at spille i et ”selskab i familien” og fra at spille visse spil. De synes at lukrere på en masse mennesker, der taber penge – mens de ”beskytter sig selv” mod spillere, der vinder penge hos dem. Fint at de kan tillade sig dette, fordi folk gerne vil spille, men hvor fair konkurrence er det egentlig?

Rent juridisk mener jeg, at de har dækket sig ind med alle deres betingelser, men jeg synes, at forretningsmetoderne hos Playit/Betandwin er meget dunkle og diskutable, min historie taget i betragtning. Jeg overlever nok ikke at kunne oprette en konto hos Betandwin, men jeg synes at deres forretningsmoral er sjældent dårlig.

Og helt konkret synes jeg, at det er forkert, hvis alle vi, der på en eller anden måde udveksler spil og idéer indbyrdes, både på hjemmesider og i mindre fora, bliver kategoriseret som ”syndikat-spillere” og spillere, der ikke går efter andet end fejl-odds. Det er ikke en fair måde, Playit/Betandwin beskytter sig selv på.

Hilsen
Ole

PS: I Betxpert-redaktionen er I meget velkomne til at kommentere dette indlæg.

8 Kommentar

Tilføj kommentar