18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

EM-kvalifikation

Jeg har besluttet mig for at satse rigtig mange penge på morgendagens EM-kval, og har derfor brug for nogle gode råd og tips. Jeg har tænkt mig at spille en firling som multispil, og alle fire kampe skal gerne have solide odds. Jeg har følgende kampe at vælge imellem:

Israel-Malta (0-2) 1
Danmark-Rumænien 1
Slovenien-Frankrig 2
Tyskland-Skotland (0-1) 1
England-Liechtenstein (0-4) 1
Spanien-Ukraine (0-1) 1

Jeg føler mig rimelig tryg ved Frankrig og Spanien, så udskillelsen skal nok finde sted mellem de resterende fire. Israel og Malta spiller på neutral bane i Tyrkiet, men jeg tror at der ganske enkelt er så stor forskel på de to mandskaber, taktisk og fysisk, så Israel nok skal vinde med tre-fire mål. Danskerne er jeg lidt bange for og spiller den mest med og hjertet og pga. tv-transmissionen. Men Danmark plejer alligevel at vinde denne type kampe i Parken, og Rumænien virker som et hold i opløsning. Tyskerne er under stort pres før mødet med Skotland, som jeg har aldrig har haft stor fidus til. De vinder deres kampe over modstandere på et lavere niveau, men jeg kan altså ikke komme i tanke om en kamp inden for det sidste årti, hvor skotterne har sat et storhold under pres. Hvis Tyskland får hul på bylden, kan det blive stiv modvind for whisky-drengene. England vandt 2-0 på den lille bane i Liechtenstein, men her snakker vi altså Old Trafford og en bane, som er meget større, end hvad liechtensteinerne er vant til at spille på. Englænderne vinder stort, men om de kan komme over de 4-0, som jeg mindst tror de vinder er nok lidt et spørgsmål om tilfældigheder.

Ligger I inde med nogle brandvarme tips eller modargumentationer til ovenstående, så bare fyr løs!

6 Kommentar

Tilføj kommentar