18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Eintracht Frankfurt-Hamburger SV (16/09)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Oprykkerne fra Eintracht Frankfurt har fået en fremragende start på sæsonen med to sejre af to mulige. Først vandt man 2-1 over Bayer Leverkusen og senest blev det til imponerende 4-0 ude over Hoffenheim.

Armin Veh har sat holdet op til at spille en meget underholdende og direkte form for fodbold, og det har resulteret i at holdet skaber en lang række chancer. Med 20 skud mod mål i første runde og 18 i anden, er man sammen med Dortmund og Augsburg de hold, der har fyret kanonen af flest gange.

Det har dog også kostet lidt i den anden ende - især i den første kamp mod Leverkusen, hvor kun uskarphed gjorde, at man ikke lukkede flere mål ind. Mod Hoffenheim så det noget bedre ud og her tillod man kun otte skud mod mål.

HSV er dog ikke et hold der kan karakterises som kynisk og chanceudnyttende. Det er således ikke blevet til et eneste Bundesligamål i de sidste fire kampe - og går man fra banen søndag uden at score, sætter man en rekord vi skal meget langt tilbage for at finde magen.

Holdet er godt nok blevet forstærket af tilgangen af van der Vaart, men træerne bør ikke vokse ind i himlen af den grund og hollænderen har selv slået fast, at han ikke er nogen frelser. Problemerne i klubben stikker dybere - og specielt defensiven ser sårbar ud med en skidt spillende Mancienne i centerforsvaret. Det bliver næppe bedre af, at den vante venstreback Dennis Aogo må sidde ude med influenza og erstattes af den temmeligt uprøvede Zhi Gin Lam, der normalt benyttes på højremidt.
Denne tråd er relateret til Eintracht Frankfurt - Hamburger SV

4 Kommentar

Tilføj kommentar