18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Eintracht Frankfurt-Greuther Furth (02/11)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Fredagskampen byder på et opgør mellem to oprykkere, der har haft en vidt forskellig sæsonstart.

Eintracht Frankfurt har overrasket positivt og hentet 19 point i ni kampe, mens Greuther Fürth skraber bunden med kun seks point. Frankfurts sprudlende offensiv har scoret i alle kampe pånær én, og på eget græs har man scoret minimum to gange pr. kamp. Fürth, derimod, har kun nettet seks gange i sæsonens ni kampe og tre af målene kom i forrige runde mod Hoffenheim.

Frankfurts defensiv er dog ikke så forskellig fra Hoffenheims; man giver rigtig mange chancer væk og det store offensive fokus koster ofte i den anden ende. Man er således kun gået fra banen én gang uden at lukke mål ind.

Til denne kamp må man undvære holdets bedste centerforsvarer, Carlos Zambrano.

Fürth er godt nok ikke en målmaskine, men holdet har scoret og indkasseret fire mål i de to seneste kampe og er ligeledes gået fra banen uden at tabe. Lidt forbedring er der altså at spore. Frankfurt har tabt to af de seneste tre, men i begge tilfælde var det på udebane mod svære modstandere.

Jeg forventer, at man vil forsøge at rejse sig når man møder bundproppen. Kommer Frankfurt hurtigt igang kan det meget vel blive en afklapsning af Fürth, men gæsterne skal ikke afskrives uden videre. Man har et par hurtige folk i kontrafasen og spiller Frankfurt som de plejer, bliver der utvivlsomt muligheder i den anden ende.
Denne tråd er relateret til Eintracht Frankfurt - Greuther Fürth

Tilføj kommentar