18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Duisburg-Greuther Furth (02/03)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Duisburg har endnu ikke hentet point i forårssæsonen, men tabt fire i streg selvom modstanderen i flere af tilfældene har været af den overkommelige slags. Da hold som Aachen og FSV Frankfurt har hentet lidt point på det seneste, er man pludselig blevet ret involveret i nedrykningsdysten, hvor man ligger apoint med Aue på playoff-pladsen.

Holdets store problem er en manglende offensiv trussel. Kun 27 mål i 23 kampe er det blevet til og et kig på topscorerlisten afslører, at holdet mangler en pålidelig goalgetter i front. I de seneste fem kampe er det således blot blevet til fire scorede mål, hvilket ikke er meget efter Bundesliga 2-standarder.

Greuther Fürth fik endnu en gang sendt modstanderen hjem fra Trolli-Arena med en sæk, da man slog Bochum 6-2. Det var femte hjemmesejr i træk man sejrede med mindst tre mål, mens det på udebane ser noget anderledes ud. Her har man ikke vundet i fem kampe, men i forhold til dette spil finder jeg det ikke videre problematisk.

Modstanderne har nemlig enten været tophold (Eintracht Frankfurt, Fortuna Düsseldorf og St. Pauli), været stærkt forsvarende (Ingolstadt) eller stærke offensivt (Dynamo Dresden).

Her er Duisburg af en helt anden kaliber. Hverken offensivt eller defensivt er der meget at komme efter i øjeblikket og man ligner et mandskab der skal forberede sig på en lang nedrykningskamp.

Hjemmeholdet vil naturligvis fighte hvad de kan, men Fürth synes for stærke - trods de seneste kampes svage udebanepræstation.
Denne tråd er relateret til MSV Duisburg - Greuther Fürth

Tilføj kommentar