18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Cottbus-Hertha Berlin (03/12)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Mandagens kamp byder på et meget interessant opgør mellem Cottbus (4) og Hertha Berlin (2). Begge er formstærke; Berlin er ubesejrede i de sidste 14 kampe, og Cottbus har ligaens næstbedste hjemmestatistik.

Det er ydermere et af de meget få østtyske opgør, og med under halvanden time til Cottbus fra Berlin, vil de 22.000 pladser på Stadion der Freundschaft formentlig være udsolgt - og stadionnavnet reduceret til en kliché.

Cottbus har vundet de tre sidste hjemmekampe - senest 3-1 over topholdet Braunschweig - men kom ned på jorden i sidste runde, hvor man tabte med samme cifre hos oprykkerne fra Sandhausen.

Hertha spillede senest 1-1 hjemme mod Köln, men på udebane har man vundet tre af de sidste fire kampe. Modstanderen har dog været overkommelig i form af Sandhausen, Aue og Bochum mens man mod Braunschweig måtte nøjes med 1-1.

Begge hold spiller en fornuftig omgang boldbesiddende fodbold, og det tror jeg kan være med til at åbne kampen op. Hertha vil derfor nok komme på en anderledes opgave end mod fx Köln, St Pauli og Braunschweig, hvor modstanderen i højere grad efterlod initiativet hos Hertha.

På eget græs vil Cottbus ligeledes forsøge at skabe kampen og fansene vil forsøge at piske spillerne frem, skulle de falde for langt tilbage. Cottbus er også bedst fremad banen, hvor Sanogo, Adlung og Stiepermann er en farlig måltrussel.

Herthas offensiv er en af de mest kreative i ligaen og, ligesom med Cottbus, er det yderst sjældent de ikke finder vej til målet.
Denne tråd er relateret til Energie Cottbus - Hertha Berlin

6 Kommentar

Tilføj kommentar