18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Coritiba-Ponte Preta (01/08)

Frank Pilantra har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Som det eneste ubesejrede mandskab tilbage i Brasileirão tager det velorganiserede Coritiba-mandskab imod São Paulo-klubben Ponte Preta.

De to hold sluttede side om side i tabellen i sidste sæson, begge med 48 point for de 38 Brasileirão kampe, men i år vil Coritiba forsøge at blande sig i toppen med et par spændende nye spillere. Den 35årige Alex har været den store profil siden skiftet fra tyrkiske Fenerbahce. Alex har taget dirigentstokken og med 5 mål i 9 kampe har han et stort ansvar for den glimrende sæsonstart.

Coritiba har dog mistet førstepladsen efter tre uafgjorte kampe i de seneste 4 spillerunder. Det er stadig imponerende, at de endnu har undgået nederlag, og Coritiba er også pæne favoritter til at komme tilbage på sejrskurs på Estádio Couto Pereira mod overkommelige Ponte Preta.

Defensiv taktik og så bolden op til målslugeren William i front. Så simpel kan fodbold nogle gange være, og hos Ponte Preta behøver tingene ikke være så indviklede. Med 17 mål i 29 kampe (4 mål i Brasileirão) er William det store angrebshåb, mens træner satser på en skarp defensiv med mange mand bag bolden.

Spillermaterialet er ikke imponerende, og det forventes at Ponte Preta kan blive indblandet i nedrykningszonen i år, men de er ikke en nem modstander, og Coritiba kan få svært ved at hente en storsejr uden deres skadede topangriber Deivid.
Denne tråd er relateret til Coritiba - Ponte Preta

Tilføj kommentar