18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

CL: Opdatering, Lyon og Monaco

Supplement til ekspertens analyser:

Lyon skal som bekendt vinde i dag over Celtic. Heldigvis for franskmændene mangler skotterne ikke bare McNamara, Agathe og Thompson (en af målscorerne i Celtics weekend-sejr over Livingston), men OGSÅ Lambert, den vigtige midtbanemand, der har været skadet, og som Celtic havde håbet ville blive klar til i dag. Det bliver han ikke. Lyon stiller med fuldt hold. I weekenden vandt man hjemme 2-1 over godt kæmpende Metz. Midtbanen anført af Juninho fungerede godt og homogent. Angrebet var derimod skævvredent; Luyindula spillede fremragende, mens Elber havde en af de dage, hvor alle afslutninger ender som indkast til de andre... Men Elber er før vågnet op til de vigtige CL-kampe, så... Bestemt ikke en sikker kamp, og Celtics Larsson er jo farlig på kontra (skotterne kan jo nøjes med uafgjort), men Lyon bør have en god chance i betragtning af Celtics mandefald. Planet Pinnacle har odds 1,95 for hjemmesejren.

AEK Athen-Monaco: Tjah... AEK Athen har intet at spille for - kan ikke komme væk fra sidstepladsen. Og grækerne melder klart ud, at den hjemlige liga har første prioritet. MEN: Selv om Monaco helst vil lande på førstepladsen (Deportivo har også 10 point - og skal til PSV - der HAR noget at spille for), så vil monegaskerne næppe bruge særlig mange kræfter i Athen. Det bliver i øvrigt svært at bruge kræfter på konstruktiv vis, for holdet mangler - pga karantæne, skader og hvile - 3 ekstremt vigtige midtbanespillere: Motoren (og grækeren) Zikos samt de kreative Giuly og Rothen. Desuden er førstemålmand Roma ude!

Grækerne mangler vist kun Georgatos (Kapsis er dog tvivlsom)

Mon ikke Monaco satser på uafgjort i Eindhoven - og selv prøver at køre en forsigtig pointdeling hjem...

3 Kommentar

Tilføj kommentar