18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Cincinnati Bengals @ Cleveland Browns

Efter en god runde sidste uge har jeg fundet et spil, som har gode chancer for at gå hjem. Det drejer sig om søndagens AFC North Divisional matchup mellem Bengals og Browns, hvor der burde være stor forskel på holdene! Browns er ramt af skader på vigtige spillere på defense og på offense er der stort postyr om hvem af sine 2 QB´er der skal starte. Bengals hev en flot 27-20 sejr hjem over Ravens og holdet virker fuldstændig "In Sync".

Browns:
I week 1 spillede Browns hjemme mod Steelers og fik en gedigen lussing da de tabte 34 - 7 på hjemmebane. Browns havde ellers oprustet sig fint på offense som eftersigende skulle være deres svagepunkt, men det var åbenbart ikke nok. Charlie Frye, deres tidligere startende QB´er, havde en forfærdelig 1. halvleg mod Steelers og konsekvensen blev at han blev bænket og derefter handlet til Seattle Seahawks. Så nu starter Derek Anderson som QB, et meget ubeskrevet blad for undertegnede og Derek Anderson skal ikke gøre meget galt, før Romeo Crennel sender Browns´ 1. runde pick i årets draft på banen. De tre helt store profiler på offense hos Browns, WR Braylon Edwards, TE Kellen Winslow og RB Jamal Lewis skal meget mere ind i kampene, hvis offense for alvor skal producere og genere points, så skal man have dem ind i kampene og det er det man håber på ved at starte Derek Anderson som QB.

Det var ikke blot på offense den var gal, defense spillede helt forfærdeligt og opgav ialt 365 yards, hvoraf blot 161 yards var i luften. De skal virkelig lukke ned på begge fronter, hvis de skal have noget ud af kampen, og i særdeleshed skal der lægges pres på Carson Palmer, hvis dette ikke sker så får man en football lektion atter en gang. Ligeledes er det ekstremt vigtigt at holde Rudi Johnson fra fadet, men mere om det senere i analysen. Browns har et par skader på defense så derfor regner jeg ikke med at der kommer til at ske den store forskel i forhold til denne kamp, da man stadig har Willie McGinest (LB) ude med en rygskade og han vil blive markant savnet i forsvaret. Herudover man nickelback Daven Holly som tvivlsom og DE Antwan Peek skulle gerne blive klar til kampen.

Bengals:
Bengals vandt som sagt 27-20 i en kamp som bød på en masse turnovers og heldigt for Bengals trak de det længste strå hvad det angår. Bengals offense klikkede og især Ocho Cinco (Chad Johnson WR) så ud til at nyde at NFL er startet igen. Han havde fem receptions for 95 yards og 1 TD, men også QB Carson Palmer spillede en pragtkamp da han kastede for 194 yards, 2 TDs og ingen interceptions, vel og mærket mod et af NFLs ypperste defense! Det så udtil at offense er virkelig skarpe og det bliver formentlig endnu en sjov kamp for Bengals offense mod Browns. Rudi Johnson (RB) har til vane at spille rigtig gode kampe mod Browns da han i de sidste 4 ud af 5 kampe har haft 125+ rushing yards og nu når Bengals Pro Bowl RT Willie Anderson eftersigende er tilbage i kampform, så vil Browns´ D-Line få en lang dag med at forsøge at lukke løbet ned. Ligeledes er stærke LT Levi Jones også tilbage på den offensive linie hos Bengals, så det vil optimere mulighederne for løb i begge sider. På defense spillede man også en fin kamp og især Robert Geathers (DE) spillede formidabelt ved at have 1 INT, 1 sack, 1 forceret fumble og 1 fumble recovery. Jeg forventer at Bengals´ defense vil give hele Browns´ offense problemer igennem hele kampen.

Opsummering:
Jeg forventer at Bengals vil tage teten fra første spark af og tror at kampen kommer til at ligne Browns´ kamp i sidste uge mod Steelers en del. Der er ingen tvivl om at Bengals´ styrke er deres offense, men de har et fint defense som kan lukke ned når det gælder. Jeg tror at Browns vil spille lidt bedre end i sidste uge og formentlig også score et par TDs, men når alt kommer til alt vil Bengals være for stor en mundful for Browns.

Mit spil på kampen er Bengals -7 hvor jeg vurderer chancevurderingen til at være omkring 60-40 i Bengals favør. Oddset er i skrivende stund i 1.97 hos Pinnacle. Jeg hører som altid gerne kommentarer og rettelser.

Held og lykke!

16 Kommentar

Tilføj kommentar