18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chievo-AC Milan (10/04)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Den omvendte kamp, i Milano i november, endte 4-0 til Milan. Men så nemt bliver det næppe for Berlusconis drenge denne gang. Pga skader og karantæner mangler Milan ikke færre end 7 spillere fra startopstillingen i 4-0-sejren.

Der er to nye fravær i forhold til lørdagens 1-2-hjemmebanetab mod Fiorentina, og både forsvar og midtbane (ingen defensivmand) ser temmelig svækkede ud hos milaneserne.

Chievo ligger lunt, i fin afstand fra nedrykningsstregen og en (lille) chance for en Europa League-billet. Verona-klubben har kun tabt 1 af de seneste 8 kampe og kommer med 2 sejre i træk.

Veroneserne er dog også svækket, i forsvaret der sandsynligvis må stille med en midterforsvarsreserve som venstreback. Det kan Zlatan og Robinho måske udnytte – selv om de mangler Boateng (og måske også afløseren, Emanuelson) som kreatør.

Chievo kan ikke bruge uafgjort til ret meget, og det må også gælde Milan der er 1 point efter Juventus i kampen om Lo Scudetto. Det kunne give en relativt åben kamp, med chancer og mål.

Mod mange mål taler at Chievo har spillet få målrige kampe på eget græs (i lørdags blev det dog 3-2 over Catania, men en udvisning til udeholdet hjalp til), og at Milan spiller sin ottende kamp på blot 25 dage.
Denne tråd er relateret til Chievo - AC Milan

3 Kommentar

Tilføj kommentar