18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chicago Blackhawks-Minnesota Wild (01/05)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Chicago vandt grundspillet og er favoritter mod Minnesota, som først sikrede slutspilspladsen i sidste runde. I slutspillet kan alt ske, og man skal bestemt ikke forvente, at serien mod Wild bliver en ren walkover for Blackhawks. Dertil har Minnesota simpelthen for stærkt et hold.

Wild-defensiven har ikke været lige så stærk i år som i de seneste sæsoner, men til gengæld har holdet scoret flere mål end normalt. Fysisk er man rigtig godt rustet til at spille slutspilshockey, og det bliver vigtigt mod Chicago, som selv har mange arbejdsomme spillere, der går til stålet.

Chicago er favoritter, fordi de gennem sæsonen har vist, at de har flere strenge at spille på end Wild. De største profiler er den unge kaptajn Jonathan Toews, topscorer Patrick Kane og backen Duncan Keith. Målmandsduoen Crawford/Emery har gjort det stærkt i denne sæson, men de mangler endnu at bevise deres værd i slutspillet.

Det samme gælder for den rutinerede Wild-goalie Bäckström, som ikke ramte sit topniveau i grundspillet. Wild har færre store profiler end Blackhawks og er derfor meget afhængige af at Suter og Parise, som kom til før denne sæson, topper. Heatley er skadet for sæsonen, hvilket svækker den offensive bredde.

Jævnfør min chancevurdering, så forventer jeg, at Chicago åbner slutspillet med en sejr, men det kan sagtens blive en tættere kamp end bookmakerne umiddelbart forventer. De tre indbyrdes møder i denne sæson har alle været tætte, og jeg finder værdi i, at Wild højst taber med ét mål.
Denne tråd er relateret til Chicago Blackhawks - Minnesota Wild

Tilføj kommentar