18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chicago Blackhawks-Boston Bruins (27/06)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Stanley Cup-finaleserie. Femte kamp. Stillingen i serien er 2-2.

I et sandt målorgie lykkedes det Chicago at vinde hjemmebanefordelen tilbage, da Brent Seabrook sikrede gæsterne en 6-5-sejr i overtiden i den seneste kamp i Boston. Tre af de første fire kampe er gået i overtid, to af dem har været meget målfattige, men de har alle fire været tætte. Aftenens kamp bliver formentlig endnu en tæt affære, hvor de berømte marginaler bliver afgørende.

Begge hold formåede at få skabt god trafik foran modstanderens mål i den seneste kamp, hvor hverken Tuukka Rask eller Corey Crawford spillede specielt godt i deres respektive mål. De to hold viste, at de begge er i stand til at lave mål, men det ændrer ikke på, at det stadig er defensiven, som er i fokus.

Boston har haft rimelig godt styr på Chicagos potente angreb i denne finaleserie, men når Bruins-forsvaret ikke har ramt topniveauet, så har Blackhawks slået til. Derfor kræves der en koncentreret defensiv indsats fra Boston, og netop koncentrationen kan blive sværere og sværere at holde jo længere serien bliver og jo mere trætheden melder sig.

Special teams har været mere afgørende i de seneste kampe end i seriens første opgør, og Bostons powerplay har set fornuftigt ud. Det kan blive en vigtig faktor i aften.

Blackhawks har været stærke på hjemmebane i slutspillet, men Bruins var fint med i de første to kampe i United Center, som begge gik i overtid og endte med en sejr til hvert hold. Derfor finder jeg værdi i 2-tallet i aften.

Tilføj kommentar