18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chelsea-Benfica (04/04)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:1/4-finale, returkamp. Stamford Bridge, London,

”Chelsea kom til Lissabon for at få 0-0 og endte med en heldig 0-1-sejr.”

Benfica-træner Jesus er naturligvis bitter, men statistikken støtter hans udsagn om sidste uges kamp: Chelsa havde kun 10 afslutninger, Benfica forsøgte sig 17 gange.

Hvad så med returkampen? Tjah, for så vidt er der samme udgangspunkt som før indledende kamp: Benfica skal gå efter sejren; Chelsea kan tillade sig at spille afventende.

Men da Chelsea nu er på hjemmebane, vil holdet næppe spille lige så forsigtigt som i Lissabon. Og da Benfica, ifølge meldinger fra træneren og spillerne, vil blæse til angreb (omend ikke hovedløst), ligner det en temmelig åben kamp, med chancer og mål.

Chelsea har fremragende Cech i målet, og forsvaret der ellers har virket ret så klodset i denne sæson, så solidt ud i Lissabon. Alligevel kom Benfica frem til diverse chancer, et par af dem meget store. Og på den led vil jeg give Jesus ret: Chelsea var heldig.

Benfica har scoret i alle sine hidtidige 6 CL-udekampe i denne sæson. Og fik i øvrigt 2-2 på Old Trafford i gruppespillet, så det er ikke fordi Englands storklubber skræmmer portugiserne.

I den anden ende tror jeg dog igen Benfica (der stadig mangler midterforsvarer Garay og muligvis også må undvære makker Luisao) vil have svært ved at bremse Ramires fremstød, og angriber Torres (de to stod bag Kalous mål i første kamp) ser også formstærk ud.

Jeg forventer en målrig kamp og ser lige nøjagtigt værdi i oddset.
Denne tråd er relateret til Chelsea - Benfica

Tilføj kommentar