18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Centrebet snyder

Tjaah desværre måtte jeg i går sande, at endnu en bookmaker nu bliver frasorteret for mit vedkommende pga. uanstændig behandling.

Lad os starte for en ende af...

Kl. 12:00
CB tilbyder følgende odds på topscorer h2h mellem Peter Møller og Sammy Youssov:

1: 3,75
X: 4,75
2: 1,65

Allerede på dette tidspunkt er det offentlig kendt, at Peter Møller starter på bænken til fordel for Todi, og derfor er odds på 1 og 2 vel egentlig meget rammende - dog er der tale om en graverende fejl på krydset. Inden jeg spiller undersøger jeg naturligvis regler for spillet, idet dette kan have stor betydning for udfaldet. De gældende regler er som følger:

Normal time only
Both players on the pitch

Fint tænker jeg, AB får ikke et ben til jorden (det gjorde de desværre) og Møller scorer ikke da han formentlig først bliver sat ind i 2. halvleg. Jeg smider derfor 1000 kr. på krydset og garderer med 500 kr. på Peter Møller (Man ved sgu aldrig hvor man har ham). Kick off kl. 17:35.

12:05
CB opdager fejlen og ændrer odds på kryds til 1,65. Jeg regner derfor umiddelbart med, at de også vil annulere mit væddemål. Dette sker dog ikke.

17:35
Kick off... Mølleren er på bænken og AB har alt for meget spil - især Youssov er lidt for tæt på og nerverne sidder ude på tøjet. Efter 70 min. bliver Møller skiftet ind, samtidig med at Youssov bliver båret fra banen. Efter 90 min. ender kampen og ingen af de implicerede har scoret - væddemålet ender som X.

21:00
Yeeeaaah.... Efter lang tids tørke på spilfronten logger jeg ind på CB for at glæde mig over min gevinst på 4750 DKK. Dog er der ikke sket noget og væddemålet står fortsat som uafsluttet. Det samme er tilfældet kl. 24:00.

09:00
Efter en god nattesøvn med tanker om min nyvundne gevinst dribler jeg afsted på arbejde. Jeg logger her ind på CB og ser til min forfærdelse at væddemålet er annuleret - 10 timer efter slutfløjtet. Begrundelsen er følgende:

"Both players must be in starting 11"

Pudsigt nok var dette ikke lige beskrevet i reglerne inden væddemålet blev sat - med garanti, da det jo netop var en af forudsætningerne for at jeg foretog væddemålet, at Møller startede på bænken.

11:00
Med fråde om munden kontakter jeg CB. Til min store overraskelse får jeg intet ud af det (ironisk), da de holder fast i, at begge spillere skulle starte på banen. Da jeg forsøger at forklare medarbejderen, at dette ikke stod beskrevet i reglerne, bliver han sur over at jeg anklager dem for at snyde. Jeg prøver så at forklare ham lignende situationer, hvor dette ikke har været gældende, og pludselig er det - pudsigt nok - kun ved danske kampe at disse regler gælder.

For at gøre en allerede alt for lang historie kort, så ser jeg umiddelbart nok aldrig en krone, for hvem kan modbevise dem der sidder på magten - man er vel blot en fisk i havet.

Jeg havde accepteret hvis de havde annuleret mit væddemål inden kampstart pga. forkert odds, men dette var ikke tilfældet, selvom de havde 5 timer til at gøre dette - endvidere er jeg meget betænkelig over, at der går mere end 10 timer før væddemålet bliver annuleret, da de normalt ellers er ret hurtige til at udbetale.

Respons modtages meget gerne med stor iver fra folk med erfaring fra lignende situationer. Hvad kan man stille op?

12 Kommentar

Tilføj kommentar