18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Celtic-Rangers (20/03)

Som optakt til "New Firm" kl. 18 dansk tid kan man tage en version af "Old Firm", når Celtic og Rangers tørner sammen i finalen i den skotske liga cup (med det mundrette navn "Co-operative Insurance Cup").

Det er klubbernes femte møde i 2011 efter to SPL-kampe og to møder i den skotske FA Cup. De fire møder har ført til tre Celtic-sejre og en enkelt uafgjort. Celtic tog sejren med 2-0 da klubberne mødtes på Ibrox den 2. januar og vandt 20. februar 3-0 hjemme på Celtic Park.

I FA Cuppen blev det til 2-2 på Ibrox i starten af februar, inden Celtic for små tre uger siden vandt returopgøret 1-0 på hjemmebane, i en kamp hvor Rangers fik ikke mindre end tre spillere vist ud (begge hold sluttede med ti mand på banen i det første møde).

Rangers var i ilden torsdag hvor de hjemme tabte 0-1 til PSV Eindhoven i Europa League. Kampen blev kostbar for skotterne, der mistede både Kyle Lafferty og Kyle Bartley undervejs. Lafferty forventes, ligesom Vladimir Weiss ude til kampen, mens Bartley sammen med Jamie Ness, Lee McCulloch og Kirk Broadfoot er dømt ude med skader. Dertil kommer fraværet af Richard Foster, der er cup-tied.

Celtic er langt fra ligeså hårdt ramt, men må undvære Daniel Majstorović. Anfører Scott Brown og back Mark Wilson (der scorede sejrsmålet i det seneste møde) er tilbage efter at have misset midtugeopgøret i FA Cuppen mod Inverness med karantæne.

Rangers' skadessituation, Europa League-exit og seneste kampe mod Celtic in mente, må Celtic tage favoritværdigheden på sig. En sejr vil give manager Celtic-manager Neil Lennon sit første trofæ, og Ladbrokes' odds 2,30 synes jeg umiddelbart virker til at indeholde en smule værdi i betragtning af ovenstående.

Jeg ligger umiddelbart på en CV omkring 45-28-27 i Celtics favør.

1x2-odds:
1: 2,30 @ Ladbrokes
x: 3,42 @ Pinnacle
2: 3,49 @ Pinnacle
Denne tråd er relateret til Celtic - Rangers

Tilføj kommentar