18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Celta Vigo-Athletic Bilbao (03/05)

Frank Pilantra har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Celta Vigo med Krohn-Dehli står overfor endnu en vigtig opgave, når Athletic Bilbao kommer på besøg i denne La Liga-fredagskamp.

Celta Vigo kan nu håbe på overlevelse efter de har vundet deres to seneste kampe, men de ligger stadig under nedrykningsstregen med blot 30 point efter 33 runder. Der er dog kun et enkelt point op til Deportivo La Coruna på den frelsende 17. plads.

Og Michael Krohn-Dehli kan blive afgørende i de sidste kampe for at undgå nedrykning. Den danske midtbanekreatør har leveret flere vigtige assists til argentinske Augusto Fernández og holdets topscorer Iago Aspas.

Gæsterne fra Athletic Bilbao har ikke ligefrem imponeret i denne sæson og er placeret på en beskeden 14. plads. Træner Bielsa´s tropper kommer dog til "Estadio Balaídos" med et 7 pointsforspring ned til Celta Vigo efter de fik 2-2 mod Barcelona i sidste spillerunde.

Ingen af holdene sprudler offensivt. Hos Atletic Bilbao går Fernando Llorente mest rundt og venter på at skifte til Juventus, mens ansvaret for scoringerne er havnet hos den erfarne Aritz Arduriz.

Celta Vigo har vist gode takter på hjemmebane og Athletic Bilbao har defensive svagheder, men det ligner et tæt opgør, hvor vi sandsynligvis ikke skal forvente den store målfest.

Kan Krohn-Dehli sende Celta Vigo over stregen eller tager Athletic Bilbao alle tre point i dette fredagsopgør?
Denne tråd er relateret til Celta Vigo - Athletic Bilbao

1 Kommentar

Tilføj kommentar