18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Catania-AC Milan (31/03)

Mark Mameli har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:I 30. runde tager Catania imod Milan på Stadio Massimino. Hjemmeholdet er nr. 7 med 42 point, gæsterne er nr. 1 med 63 point.

Hjemmestærke Catania spillede 2-2 søndag ude mod Napoli, man var bagud med 2-0 i starten af anden halvleg, men kom stærkt tilbage. Hjemmeholdet er inde i en god stime og er ubesejret i de seneste syv kampe. Catania henter normalt de fleste point hjemme på Stadio Massimino hvor holdet har vundet otte, spillet fire uafgjort og kun tabt to opgør i 14 kampe, det seneste nederlag var tilbage i december mod Cagliari. Hjemmeholdet kan stille i stærkeste opstilling, og der meldes om totalt udsolgt til lørdagens brag.

Topholdet fra Milan vandt seneste ligakamp, 2-1 hjemme over Roma, og spillede 0-0 i onsdagens Champions League kamp mod Barcelona i Milano. Gæsterne har fortsat fire point ned til Juventus på andenpladsen, men lørdagens kamp bliver det tredje opgør på en uge. Milan har et tæt program i øjeblikket, samtidig døjer man med en del skader i truppen.

Gæsterne har vundet seks ud af de seneste syv kampe, og har kun tabt tre udekampe i sæsonen. Til lørdagens opgør må man se bort fra Thiago Silva og Abate i forsvaret, samt Van Bommel på midtbanen.

Milan er favoritter i opgøret, men jeg forventer en tæt kamp mellem disse to velspillende mandskaber, og med hjemmeholdets seneste form, og den stærke hjemmebane så bør Catania have gode muligheder for at få point.
Denne tråd er relateret til Catania - AC Milan

10 Kommentar

Tilføj kommentar