18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Carmarthen Town-Brann Under 2,5

Torsdag gæster norske Brann walisiske Carmarthen, og jeg føler selv, jeg har spottet et solidt odds på under 2,5 mål.

Bwin er pt. eneste udbyder af det bet, og til odds 2,4 tøver jeg ikke med at kaste mine skillinger den vej, idet mine procenter hedder 50-50 ... og det er endda konservativt sat!!!

Der er ingen tvivl om, at Brann er det stærkeste mandskab af de to, men jeg er nu langt fra sikker på, at nordmændene vil ofre, det der skal til, for at vinde med f.eks. 3-0 eller 4-0. En smal sejr på 1-0 eller 2-0 vil være mere end rigeligt, og selv 0-0 eller 1-1 vil ikke være en katastrofe, thi Brann er stærke nok til at hive den samlede sejr i land på hjemmebane.

Pt. har Brann ikke udtaget truppen, men jeg vil ikke udelukke, at de sparer nogle spillere, eftersom de blot tre dage efter kampen spiller topopgør i Tippeligaen mod Stabæk (nr. 2 mod nr. 1). Med så vigtig en kamp tæt på, ofrer de næppe alt mod Carmarthen.

Brann stod i en lignende situation sidste år, hvor de i UEFA Cup´ens første runde vandt begge opgør 1-0 mod Glentoran Belfast.

Carmarthen spillede sidst europæisk for to år siden, hvor de måtte lade livet til FC København. Danskerne vandt begge kampe med 2-0. Jeg erindrer udmærket begge kampe. FCK spillede skidt men vandt sikkert med et minimum af indsats. Carmarthen havde som ventet ikke meget at byde på, men de spillede kompakt og løb på ægte britisk maner efter samtlige bolde, så langt kræfterne rakte.

Motivationen for mit bet er, at Brann-spillerne blot skal have et pænt resultat med hjem i form at en smal sejr eller evt. uafgjort. De jagter endvidere 1. pladsen i Tippeligaen, og jeg er sikker på, at de lige nu bruger hovedparten af deres ressourcer her.

Det kan også spille ind, at harmonien måske ikke er den bedste for tiden i Brann. Stjernen Martin Andresen har ifølge presserygter tabt en intern magtkamp til træner Mons Ivar Mjelde og meldes på vej væk fra klubben. Jeg er ikke tæt nok på norsk fodbold til at vudere, hvro meget det betyder ... måske kan vores norske venner på siden give os lidt mere indsigt?

Vil man evt. checke sidste nyt og trup-udtagelser ud, inden man sætter sine spil, så er links til de to klubbers hjemmeside at finde her:

http://www.brann.no/brann_link…
http://www.carmarthentownafc.n…

7 Kommentar

Tilføj kommentar