18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Cardiff-Liverpool (26/02)

Carling Cup-finale, Wembley.

Liverpool er storfavoritter når de søndag tørner sammen med Cardiff i finalen af den lille af de to store pokalturneringer på Wembley.

Det er den mest vindende klub i Carling Cup-historien mod et walisisk mandskab, der står i sin første Carling Cup-finale - men dog sin anden store finale i de seneste fire år, efter i 2008 at have nået til FA Cup-finalen, hvor de tabte 0-1 til Portsmouth.

Liverpool jagter sit første trofæ siden 2006, og en sejr vil sikre Liverpool europæisk deltagelse i næste sæson - om end deltagelse i Europa League kan veksles til Champions League-deltagelse, hvis de får overhalet Newcastle, Chelsea og Arsenal og sikrer sig fjerdepladsen i ligaen.

En samlet 3-2-sejr over Manchester City i de to semifinaleopgør sikrede Liverpool pladsen i finalen, mens Cardiff har måttet spille masser af minutter for at nå til finalen.

Oxford blev ekspederet ud med 3-1 efter forlænget spilletid i første runde og Huddersfield blev sendt ud med 5-3 efter forlænget spilletid i anden runde. I tredje runde samt i semifinalen var straffesparkskonkurrence nødvendig for at komme videre - i semifinalen vandt Crystal Palace først 1-0 på hjemmebane inden Cardiff med 1-0 hjemme fulgte op med 3-1 i straffesparkskonkurrencen.

Cardiffs vej har været noget mere overkommelig end Liverpools (udekampe hele vejen til og med kvartfinalen, mens Cardiff kun var på udebane mod Oxford i første runde inden udekampen mod Crystal Palace i semien - dertil kommer stærkere modstandere (Stoke, Chelsea og Man. City fra PL, mens Cardiff kun har mødt Blackburn fra den bedste række)).

Der er masser af argumenter for en Liverpool-sejr her - men kan Cardiff levere overraskelsen?

Mvh Peter, BetXpert
Denne tråd er relateret til Cardiff - Liverpool

1 Kommentar

Tilføj kommentar