18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bulgarien-Danmark (12/10)

Andet kapitel i den danske VM-kvalifikation skal skrives fredag i Sofia, når Bulgarien tager imod Morten Olsens udvalgte.

Bulgarien er kommet fint fra land med uafgjort 2-2 hjemme mod Italien og 1-0 over Armenien - dermed venter nu den tredje hjemmekamp på stribe (inden der venter fire udekampe i træk startende i Parken den 26. marts næste år) - mens Danmark hjemme i Parken måtte tage til takke med 0-0 mod Tjekkiet.

Danmark har Nicklas Bendtner tilbage i truppen, hvor AGF'erne Steffen Rasmussen og Casper Sloth er med for første gang. De to skal dog næppe vente spilletid, selvom Sloth med en god uge kan bringe sig i spil til en tjans som indhopper på en tyndt besat midtbane, der mangler de skadede Leon Andreasen og Niki Zimling.

Morten Olsen vil formentlig satse på de sikre kort, så et bud herfra på en startopstilling er:
Andersen - Jacobsen, Agger, Kjær, Wass - Kvist, Kristensen - Rommedahl, Eriksen, Krohn-Dehli - Bendtner

Umiddelbart er det kun Thomas Kristensen ved siden af Kvist (Kristensen startede der mod Tjekkiet, men den virker fortsat åben) og Rommedahl jeg er usikker på her. Rommedahl er som bekendt en Olsen-favorit, men Nicolai Jørgensen kan presse på. Bendtner tager formentlig pladsen på toppen takket være sin erfaring, men vil Morten Olsen spille de mest formstærke spillere, så kan det blive Cornelius (eller måske Jørgensen igen).

Bulgarerne kender jeg ikke umiddelbart det store til, men Lyuboslav Penev har ikke foretaget de store ændringer i sin trup, hvor der kun er to mulige debutanter (begge i forsvaret) - i forsvaret sidder Veselin Minev ude med karantæne for sin adfærd i opgøret mod Armenien (hvori der blev uddelt tre røde kort) og det samme gør Svetoslav Dyakov på midtbanen (modtog Bulgariens eneste udvisning i kampen).

Danmark holdes som svage favoritter af bookmakerne, og målet må også være dansk sejr. Italien måtte dog nøjes med 2-2 da de gæstede Vasil Levski National Stadium, så en sejr skal på ingen måde tages for givet for et dansk landshold, der heller ikke just er i glimrende form.

For odds, statistik og nyheder, se Match Center: http://www.betxpert.com/matchc…

Hvad siger brugerne?

Mvh Peter, BetXpert
Denne tråd er relateret til Bulgarien - Danmark

2 Kommentar

Tilføj kommentar