18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Buffalo Sabres-Pittsburgh Penguins (31/03)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Buffalo kæmper for at fastholde ottendepladsen i Eastern Conference, når de hjemme tager imod Pittsburgh.

Storsatsende Buffalo har haft en skuffende sæson, men ser ud til at have fundet formen på det helt rigtige tidspunkt. Med point i ni af de seneste 10 kampe og fem sejre i træk er holdet brandvarmt, og hvis dampen kan holdes oppe i grundspillets sidste kampe, kan Sabres holde konkurrenten Washington bag sig i slutspilskampen.

Buffalo vandt senest med hele 5-1 i Washington efter en stærk holdindsats og storspil fra målmand Miller. Holdet er defensivt stærkt, om end man må undvære Ehrhoff, og har samtidig vist god bredde offensivt siden udskiftningerne ved trade deadline.

Pittsburgh var inde i en fantastisk stime og så ud til at indhente topholdet New York Rangers i kampen om førstepladsen i Eastern Conference. To 3-5-nederlag til Rangers’ bysbørn Islanders i de seneste to kampe har dog stukket en kæp i pingvinernes ellers velsmurte tandhjul.

Defensiven har ikke været så solid for Penguins, og offensiven ser ud til at have mistet en smule af magien. Alene i de seneste fire kampe har Pittsburgh lukket 20 mål ind, og i kampene mod Islanders er der gået flere mål ind når Crosby og Malkin har været på isen end der er blevet scoret.

Pittsburgh er sikkert i land i forhold til slutspillet og spiller for anden dag i træk. Buffalo er brandvarme og med torsdagens sejr til Capitals er de tvunget til at vinde. Så selv om Penguins er favoritter, er værdien på ettallet.
Denne tråd er relateret til Buffalo Sabres - Pittsburgh Penguins

Tilføj kommentar