18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Brøndby IF-AC Horsens (25/11)

Nikolaj Petersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Brøndby lider. Det stod klart efter fredagens blodrøde regnskab - noget der næppe hjælpes på vej, hvis de ikke kommer væk fra den nuværende bundplacering.

Søndag er en chance for point når Horsens kommer på besøg. Men det er et hold der er blevet lidt af en ond ånd for Brøndby, der ikke har vundet i otte kampe i træk mod jyderne. Seks er tabt.

Horsens fik sidste weekend brudt en stime på ni kampe uden nederlag, da man tabte 0-2 ude mod AaB. En tætspillet kamp, hvor AaB var skarpere i felterne.

Historien bag de ni kampe uden nederlag er dog ikke rosenrød. Man har kun vundet tre og scoret sølle 10 mål. Det er generelt et problem for Horsens, at man ikke er dygtige nok til at gøre chancerne store. Til dels grundet defensiv prioritering, men også grundet manglende kvalitet.

Men Horsens bliver nok alligvel en svær nød at knække for Brøndby. Brøndby kan dog glæde sig over fire point i de to seneste kampe, der nemt kunne have været seks ovenpå sidste rundes 2-2 kamp mod Esbjerg.

At man ikke får fuld gevinst i en så dominerende indsats fortæller dog en klar historie: Brøndby er uskarpe i felterne. De skal bruge mange chancer til at score og forsvarer for dårligt.

Jeg satser i retning af Horsens (dog med odds 1 ved uafgjort). Godt nok scorer de for få mål, men defensiven er normalt driftsikker. Det er i modsætning til Brøndby, der både scorer for lidt og forsvarer for dårligt. Horsens kan nemt stjæle marginalerne i denne kamp.

Begge hold er sluppet fri for nye og afgørende fravær.
Denne tråd er relateret til Brøndby IF - AC Horsens

2 Kommentar

Tilføj kommentar