18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Brett Rumford-Peter Fowler: kommentar

Hej Mølholm,

Du har tidligere efterlyst saglighed, så det kommer fluks her. Bare lige et par kommentarer til din analyse af Rumford-Fowler duellen; du skal selvfølgelig have lov til at vælge de informationer, du finder det relevant at bringe, men jeg synes, at et par supplerende input er på sin plads.

Du skriver:

- 45-årige Peter Fowler er efterhånden ”over the hill”. 2004 var en skuffende sæson, og med hans alder er det tvivlsomt, om han kan vende bøtten.

Før du helt pensionerer Fowler, er det måske relevant at nævne, at efter 4-5 katastrofesæsoner, hvor han var ret langt fra at holde sit Europa Tour-kort, har Fowler faktisk "stabliseret sig" i de 3 seneste sæsoner ved at beholde sit kort med god marginal (Placeringer som nr. 63-45-73 på Pengelisten). Derfor synes jeg ikke, at det er rimeligt at isolere 2004-sæsonen, kalde den skuffende og spå tvivl om "han kan vende bøtten". Fowler har på sin vis om ikke vendt bøtten, så vist markant mere stabilitet (alt er relativt) de seneste 3 sæsoner. At Rumford så er i stærk fremgang og et lovende håb på ETen; det er en anden sag.

Du skriver:

- Peter Fowler har heller aldrig set denne bane før og har kun en lang række middelmådige resultater i New Zealand at prale af.

Jeg synes, at det er lidt kækt at slynge ud, at Fowler aldrig har set denne bane før, med tanke på at manden bor i.....Auckland, New Zealand. Lur mig om ikke han har trænet/spillet et par gange på Gulf Harbour CC, som vist ligger i....Auckland, NZ...Forklaringen er vel, at han har koncentreret sig om Europa Touren og derfor ikke spillet med i denne turnering.

Nu ved jeg ikke, hvilke "middelmådige resultater i NZ" du henviser til; det må i så fald være på Australasian Tour eller på ETen for meget længe siden. Her har jeg lidt svært ved at se relevansen.

Jeg må indrømme, at selv om Rumford er et spændende talent at følge, så er dette spil lidt en fælde; Fowler har været forrygende på breddegrader nær Australien (nr. 3 og 8 i HC og ANZ Ch.Ship i sidste sæson), og hans kendskab til banen må i den grad siges at være en x-faktor.

Held og lykke til alle der er på Rumford. ;-)
Denne tråd er relateret til Brett Rumford - Peter Fowler

10 Kommentar

Tilføj kommentar