18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Brest-Lille (07/04)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Oddset for udesejr er faldet fra cirka 1,95, men holder stadig en smule værdi. Brest har tabt 4 kampe i træk, herunder 2 på eget græs. Lille kommer med 3 sejre i træk.

Nedrykningstruede Brest er skam motiveret, men formen er ringe. I sidste weekends udekamp mod Sochaux kom Brest (heldigt; målmandsdrop) foran i 3. minut og kunne dermed spille sit yndlingsspil: kontra. Alligevel vandt hjemmeholdet via to sene mål. Brest har kun vundet 1 ud af de seneste 10 kampe (1-0 hjemme over Marseille 26/2, da storholdet indledte en grum deroute) og kun scoret 4 mål i samme periode. Hjemme (hvor Brest var solid i efteråret) er det senest blevet 0-2 mod Bordeaux og 0-1 mod Nancy.

Mesterholdet Lille har spillet godt på det seneste, med 4-0 hjemme over Valenciennes, 0-3 ude over Evian TG og 2-1 hjemme over solide Toulouse. Endnu en sejr kan for alvor bringe klubben ind i mesterskabskampen.

Lille mangler stadig midterforsvarerne Basa (været ude længe) og Chedjou, men Cetto og Béria har gjort det fint, ligesom 18-årige Digné på Bérias venstrebackplads. Nyt fravær er duracell-kaninen Balmont på midtbanen, men Gueye (spillede anden halvleg mod Toulouse) er en habil afløser.

Og Brest synes hårdere ramt uden bl.a. den rutinerede forsvarer Zebina (holdets bedste mod Sochaux).

Det skal med at Brests efterårs-topscorer Roux rejste i januar. Til Lille, såmænd. Hvor han pt kun er joker (angrebskonkurrent De Melo udviser flot form). Altså: Brest har mistet en nøglespiller; Lille har styrket bredden.
Denne tråd er relateret til Brest - Lille

Tilføj kommentar