18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Brest-Bastia (17/11)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Man skal passe på med at lægge for meget vægt på fravær - selv et meget skades- og karantæneramt hold kan jo normalt stille med 11 mand på banen, og reserverne er typisk glimrende fodboldspillere der desuden er sultne efter at vise hvad de kan.

Men selvfølgelig skal det trække fra i Bastias chancer, at den korsikanske klub må undvære 8 mand hvoraf nok 4 ville starte inde hvis klar, og 3 er oplagte indskiftere. Faktisk ændrer Bastia på 4 ud af 5 pladser i forsvaret i forhold til sidste weekend. 3 ændringer skyldes skader/karantæner, den fjerde er på målmandsposten hvor førstekeeper Novaes sættes af til fordel for reserven Bonnefoi (aldrig spillet L1).

Man kan selvfølgelig sige at det dårligt kan blive værre for en defensiv der har lukket 8 mål ind i de seneste 2 ligakampe (5-2-tab i Lyon og 2-3-tab hjemme mod Valenciennes). Men med så mange fravær er der nu alligevel risiko for at det faktisk bliver endnu ringere...

Brest er intet storhold - har således tabt 3 af de seneste 4 kampe. Men de 3 nederlag er faldet på udebane; seneste hjemmekamp blev vundet med 2-0 over Lorient, og generelt er den bretonske klub stærk hjemme: 4-1-0 i denne sæson. Og en målscore på 8-3, dvs den bedste hjemmebane-defensiv i ligaen. Dette er værd at bemærke, for Bastia har en farlig offensiv (omend den må undvære Palmieri, een af målscorerne i sidste weekend).

Altså diverse der taler for Brest og imod Bastia. Problemet er bare at oddset er faldet så meget at værdien (nok) efterhånden er væk.
Denne tråd er relateret til Brest - SC Bastia

Tilføj kommentar