18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Braunschweig-Duisburg (26/09)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Top mod bund i 2. Bundesliga hvor Eintracht Braunscweig, med fem sejre og en uafgjort, tager imod Duisburg, der i weekenden hentede sæsonens eneste point via 0-0 hjemme mod Bochum.

Der bør med andre ord være lagt op til en komfortabel favoritsejr? Tjah, et par faktorer taler imod. Braunschweig er ikke et hold der hiver lutter storsejre hjem. Fokus er på en god defensiv organisation og et godt kollektiv (uden en decideret goalgetter), og kun én af holdets fem sejre har været på mere end ét mål.

Men hvad med Duisburg? Efter en miserabel start ser tingene så småt ud til at lysne. Først leverede man en god kamp ude mod stærke Kaiserslautern, hvor et sent mål dog sendte sejren til hjemmeholdet, og senest fik man altså hul på pointbylden. Forbedringen skyldes til dels, at man i sæsonstarten måtte døje med mange fravær der efterhånden er ved at vende tilbage.

Braunschweig er dog i øjeblikket et markant stærkere kollektiv end Duisburg (til trods for at spillermaterialet nok ikke er så meget stærkere som odds indikerer) og jeg har da også svært ved at se gæsterne true hjemmeholdets defensiv.

Duisburg skal derimod håbe på at kunne holde stand som kampen skrider frem. Med 14 indkasserede mål i 6 kampe er det ikke noget man har været gode til, men holdet er som sagt i forbedring og så har modstanderens offensiver (Kaiserslautern, 1860 München og Dresden) været bedre end Braunschweigs.
Denne tråd er relateret til Eintracht Braunschweig - MSV Duisburg

Tilføj kommentar